Mit Manfrotto fotostativ har været mig en tro følgesvend, og jeg ville have forsværget at jeg skulle på ferie uden, men denne gang har jeg valgt at lade stativet blive hjemme. I stedet har jeg besluttet at medbringe mit sammenklappelige letvægtsstativ (billedet herunder)

1 stk. snor i passende længde med en løkke i hver ende. Den ene løkke om foden den anden omkring kameraet. Stram godt til ved at løfte kameraet opad, så hentes der nemt 1-2 blændetrin. 

Inspiration og information breder sig som ringe i vandet. Med et objektiv sat omvendt på samt diverse extendere og mellemringe kan man komme tæt, tæt på. Her er jeg lige mellemstation mellem Per & Per, som jeg ved er en habil macrofotograf og måske interesseret i at se denne video:

Hvis man kigger godt efter vil man se at der sidder en ørentvist under “parasollen”. Ja der sidder faktisk 2, idet en af dem er på vej op under “hatten” i midten. Om efteråret udgraver ørentvistehunnen en hule beregnet til overvintring, hvor hun får besøg af sin udvalgte han, som bor hos hende hele vinteren. Som man ofte ser, er han nu ikke meget bevendt som familiefar. Tidligt om foråret forlader han nemlig hulen og overlader resten af yngelplejen til hende, så kan hun stå der med håret i postkassen. Hun lægger æggene, passer og plejer dem og beskytter dem mod fjender. Kort efter æggene er klækket dør hun, og ungerne kan nu æde deres døde mor og få en god start på livet. Det er barske løjer at være en ørentvistehun.

Jeg har forsøgt mig….

Solen skinnede fra en skyfri himmel. Det plejer at være et godt udsagn, men når man taler foto, så er det …. ja rent ud sagt noget HØ. Lyset er alt for hårdt og billeder uden himmel “gør” sig ikke.

Fru Olsen og jeg havde aftalt at besøge Skarregård, hvor høsten skulle i hus på gammeldaws manér. Der var mange besøgende, de fleste landmænd tror jeg, for man kunne selv få lov til at afprøve de gamle metoder og ingen holdt sig tilbage. Bl.a. kunne man slå korn med en le. Men jeg ved ikke så meget om landbrug så jeg vil lade billederne tale for sig selv:
..Gammelmutter havde sin ide om hvordan man binder en høstak, og det fik de “unge” knøse der forsøgte sig så besked om.

frokostpause
.,,,og gør han det nu på den rette facon? 
Den opmærksomme seer vil opdage, at denne ko er en attrap. I det indsatte foto nederst til højre illustreres hvad der ventede den nysgerrige “malkepige”. Der var skam mælk i yverne for at fuldende illusionen 
Feggesund Færgekro blev udset til at være stedet, hvor frokosten skulle indtages. Vi fik en udsøgt betjening og et yderst delikat stjerneskud. På Feggeklit har der i tidernes morgen ligget en kongsgård, hvor Hamlet (ham fra Shakespeare) i sin tid boede. Læs den spændende historie her.  

Herefter gik turen til Ejerslev Havn, der er under ombygning. Ja, kønt ser der ikke ud lige p.t., men det ændrer sig vel når de udglattede skrænter bliver tilgroet.
Her dog et foto hvor man ikke ser ødelæggelserne.
Et par kolde af de grønne blev der også tid til at bringe ud til Olsen, der kvitterede med en sæk olieabsorberende grus. Mange tak for det Smile Vi endte på Salgeshøj efter mit ønske.

Solen har bidt mig idag og jeg har fået vind i håret. Det har været en dejlig dag. Tak Ulla.
.

Nu er det jo svært at sidde sådan en himmel overhørig, så jeg måtte afsted. På Aruba er de flotte! men vi kan skam også selv her i Danmark:

Frasorterede kommentarer

Arkiv

© 2010 Small·Talk Suffusion WordPress theme by Sayontan Sinha