Colorama


Jammen jeg kan da slet ikke leve uden Colorama til min iPod.
6 kroner og så kan jeg farvelægge en hel masse tegninger og sende dem pr. mail.

Men ak og ve! Der er p.t.19 farvebøger og de koster altså 6 kroner pr. stk og så kan det jo pludselig blive en dyr omgang. Heldigvis kan man gå i settings og slå download af nye bøger fra, så man ikke kommer til at købe hele molevitten ved en fejltagelse når iPodden er i barnehænder (eller mine hænder ;-).)

Mine første kreationer:

Nyt kørekort

Nu skal man ikke tro jeg har været nødt til at gå op til køreprøve påny. Jeg besidder faktisk stor rutine og gode køreegenskaber, hvis jeg selv skal sige det  😉
Det er muligt at Axxx ikke er enig heri, men det er såmænd hans egen skyld, hvis han synes jeg kører som en brækket arm, for han sitter og fyrer den ene mere tørre vittighed af efter den anden, når vi kører. Så der er vel ikke noget at sige til, at jeg bliver nødt til at stoppe for at få grinet af. At det så er i et ultra-trafikeret vejkryds (Sejerslev på Nordmors), hvor bilerne suser både højre og venstre om, det burde han have tænkt på noget før.

Næh, jeg har såmænd bare bestilt et nyt i kørekort i dankort-format, fordi jeg er træt af ikke at kunne have det gamle i tegnebogen. Nu om stunder foregår den slags hos Kommunen, hvor jeg også fik bestilt et nyt pas.