Søndagsbeskæftigelse

Hvis man ikke synes man har nok at lave i forvejen, kan man jo altid love at hjælpe andre med at få en word-press-site op at køre.

Efter en næsten problemfri installation er det blevet tid at installere de mere specifikke plug-ins som skal give sitet netop den funktionalitet de har brug for. I dette tilfælde skal jeg have et forum op at køre ligesom en aktivitetskalender og et chat-room er noget man har ønsket sig.

Ikke alting kan jeg få til at makke ret så jeg konsaterer at jeg må hente hjælp på WordPress Forum hvor der sidder folk som er behjælpelig med løsninger og gode råd.

Det er nu et par år siden jeg sidst har rodet med installation og fuktionalitet, så det er faktisk lidt sjovt at skulle have gang i det igen.

MiniTaske & LetvægtsTele

Kameraudstyr er tungt. Jeg har skam lige tjekket at jeg kan have mit med som håndbagage på flyet (max. 10 kg) – mit vejer 8 1/2 kg – og så er det endda uden stativ. Mit grønne, sammenklappelige letvægtsstativ fåes næppe i en mere kompakt udgave, den kan jeg såmænd have håndtasken, også selv om den er  mini.

Letvægtstele til iPhone kunne måske overvejes. Har DU erfaring med dette objektiv, hører jeg gerne 😉

Simsoft

Nu har jeg i et par år blogget – først på BlogSpot og nu på WordPress. Jeg har benyttet mig af gratis templates, hvor man må finde sig i at ikke alt er som man ønsker det. Med mit beskedne kendskab til hjemmeside-programmering må jeg NØJES. Nu overvejer jeg at skifte min site ud med et betalingssite…..

I kikkerten har jeg SIMSOFT

Tjek dem ud, de er bare SÅÅÅÅ kreative. 😀

Tommy Pjatøre! Det må være din ide 🙂

Speed

Indimellem er det rart at få testet hastigheden på nettet. Det kan man gøre utallige steder, men jeg kan nu godt lide at grafikken er smart og moderne.
Find min favorit lige her. Man kobler på servere i Danmark bl. a. i Randers og København. Visuelt uden sidestykke.

 

CloudDrive

Jeg er den lykkelige ejer af et webhotel hos One. De har stillet et CloudDrive til rådighed for mig, ganske gratis. Det er jeg rigtig glad for. Plads kan man såmænd ikke få for meget af. Jeg undrer mig dog over at de ikke fortæller hvor meget plads jeg har fået. 

Jeg har tjent 3,5 gigs til min dropbox, så der er jeg ved at løbe tør for plads. Denne app kommer således ganske belejliget. Syncér med iPhone. Lækkert.

Bruger du også One og ved hvor meget plads man får, vil jeg blive takemmelig hvis du vil lægge en kommentar 😀

Se lige her, hvorfor man ikke kan undvære CloudDrive