🥶

Det er ingen hemmelighed at jeg er en ægte frossenpind. Jeg befinder mig betydelig bedre i 40 graders varme i Thailand eller Tyrkiet end i 2 graders kulde her i Danmark. Udenfor er der sne, blæst og kulde. Det er slet ikke mig. Nej! Jeg hører ikke til på disse breddegrader. Jeg hører til i varmen. Vi har 24,1 grader i stuen, og jeg fryser. Jeg er iført strømper, uldne filtede hjemmesko. Uldne træningsbukser, bambustrusser, en undertrøje, en langærmet højhalset bluse og en langærmet trøje. Alligevel fryser jeg. Især min næse. Den er iskold. Derfor har jeg syet en ‘varmepølse’ med hank i hver ende og fyldt med træpellets. Den varmer jeg 2 minutter i mikroovnen inden den kommer med ind under det tæppe jeg har trukket op til ørerne inden jeg snupper mig 1/2 time på sofaen.

Lotto

Det er sjældent jeg vinder, og da slet ikke i lotto. Måske fordi jeg yderst sjældent spiller lotto. Undtagelsesvis købte jeg en kupon i dag til 150 kr, så fik jeg denne besked:

Puljen var på 750 miljoner og det var den sum jeg gik efter, men hov, de har da vist glemt 5 nuller

Ergo har jeg ikke vundet noget, tværtimod har jeg sat 76 kr over styr. Æv-bæv, se det er derfor jeg ikke gider spille lotto.

Hjertestarter

Ofte lander helikopteren på marken lige bag vores have. Nu har hjerteforeningen besluttet at installere en hjertestarter på vores vej; Bygmarken. Men det var et krav at det skulle være et sted med lige nummer.

Altid har det heddet sig, at vi fattige bor på de ulige numre mens de rige bor på de lige numre. Min nabo i nummer 1 ville gerne have haft hjertestarteren på nr. 1. Hun døjer nemlig selv med hjerteproblemer. Men nej. Det blev nr. 34 der fik den.