Forberedelserne er endt og vi glæder os. For nu er det snart nu vi drager afsted til Kreta med børnebørnene. De ligger og sover sødt, for vi skal tidligt op.
Naboovervågning, blomstervanding og postkassetømning er aftalt. Kufferten pakket. Passene fornyet og fundet frem. iPod. Kortlæser. PC. Fotoudstyr efterset, kort formatteret, batterier opladet.
Svømmevinger er pakket, for sandt at sige, så kan jeg ikke svømme. Vandskrækken sidder endnu i kroppen fra da jeg engang drev langt, langt udenfor høfderne på en luftmadras. Derfor vil mit primære opholdssted på Kreta formodentligt være i børnepølen, hvor jeg kan bunde.

Når vi rejser bestiller og betaler vi altid on-line. Billetterne printer vi selv og det er yderst sjældent vi har fat på rejse-personale i forbindelse med rejser.
Som så ofte før, skal vi denne gang rejse med Startour, og her er den besked der ramte mig på mail:
“Når du ankommer, vil du modtage en sms fra os. Derefter kan du
kontakte os på sms mellem kl. 8.00 og 20.00 hver dag”
Og hvor er det godt!!!
Samtidig har de lanceret Guide-Online, hvor man både før og under rejsen kan komme i kontakt med guiderne pr. mail og få afklaret eventuelle spørgsmål.
Med disse tiltag må de gerne skippe velkomstsmøderne for mig.
Mange mange roser herfra til Stig Elling og hans Team!

Ren luxus.
Varmrøget laks m/citrondressing.
Rugmelspaneret rødspættefilet med hjemmelavet remoulade.
Ostetallerken med oliven og ristede valnødder…
..og sidst men ikke mindst trifli med blomster, serveret på utraditionel vis i et sylteglas.
Tak svigermor!
Jeg lader billederne tale for sig selv:

For første gang de sidste 15 år, var jeg på nippet til at få en P-bøde. Jeg troede egentlig ikke at P-vagter var sådan at bide skeer med, men den fordom blev noget så eftertrykkeligt aflivet her i eftermiddags.
Jeg havde overskredet den tilladte P-tid med 35 minutter. Da jeg kom hen til bilen, stod en P-vagt og var igang med at udfærdige en bøde. Kr. 590!!! Han slår ud med armen og peger på alle de skilte, der viser at jeg kun må parkere 1 time.
Brødebetynget undskylder jeg, og indrømmer blankt at jeg blot har oset omkring i byen og trisset rundt og kigget på vinduer uden at fortage mig noget fornuftigt. Jeg strækker armen ud og viser ham, at jeg slet ikke har et armbåndsur, mens jeg bedyrer, at jeg naturligvis nok skal opføre mig pænt i fremtiden, og at jeg naturligvis nok skal betale bøden. Dumme, dumme mig!
Til min store overraskelse annullerer han bøden og foreslår, at jeg køber et armbåndsur for pengene. Flinker fyr ham 
At binde fluer er en videnskab for sig.
Wobbler & blobbler, dubbing, coneheads, spinner & stremaer, nymfer, poppers, tinsel & floss.
Ja udtrykkene er mange når det handler om fluebinding. Bøger og plakater med fluemønstre er der investeret i og bøgerne bliver læst flittigt, ja jeg tror såmænd snart de bliver slidt op.
Ulv, Isbjørn, Ræv, Kanin, Hackel, Strudsefjer, Fransk Agerhøne selv Kinesisk Tempelhundehår var at finde på ønskesedlen et år. Og hvor får man lige fat på en kinesisk tempelhund? I et kinesisk tempel måske.
Fjer og hår er vigtige ingredienser når troldmanden går igang med trylleformularen der skal få laksen på krogen.
Når så fluen er bundet korrekt – og solen står lavt på himlen – og det har regnet forrige onsdag – og temperaturen i elven er netop lige hvad den skal være – og Merkur har Løven i ascendant – og Månen er fuld eller blot halvfuld. Så bider laksen…..
og det gjorde den. Tidligt i morges. 6,4 kilo efter en nervepirrende kamp. Tillykke!

….indeni. Alenetid, som jeg har nu er noget jeg nyder og sætter uhyre meget pris på.
Ikke at skulle! Blot at være!
Ligge på ryggen i græsset og kigge op på himlen, se skyerne drive forbi, lade solen varme igennem helt ind i sjælen, høre fuglenes smukke sang, …….bølgebrus. Dufte….. mærke vinden kærtegne. Lade tankerne gå deres helt egne veje. Drømme…drive med.
Blot at synke ind i sig selv og mærke efter.
Idag drager min bedre halvdel så afsted til det høje nord i 14 dage sammen med 5 kammerater. Lystfiskeri er hans passion og de lange vinteraftener bruges på at binde de fluer, som nu skal lokke laksen på krogen. Hjemmegjort røget vildlaks – se, dét er noget der smager, og det er en spise der fuldt er på højde med russisk kaviar, i hvert fald prismæssigt, hvis man indregner udgifter til fiskestænger, rejser og fluebindingsmateriale. Og så er det endda ikke hvert år han har noget med hjem, til gengæld har han så haft det sociale samvær, som heller ikke er at foragte. Knæk & Bræk til jer!
Kommentarer