Ferie

Modsat de fleste andre, har jeg kun 5 ugers ferie. Den 6. uge de fleste har, findes bare ikke hos os. Selv om jeg lige har holdt 1 uges ferie i Sverige og derefter 1 uges arbejdsferie, så mangler jeg stadig at holde 1 uge fra sidste år. Det er den jeg holder nu. Kombineret med Kr. Himmelfartsdag og Pinse bliver det ialt 13 sammenhængende dage i denne omgang.
Hvilken luxus!

Ferien er forbi

….og jeg er tilbage på min pind her på Mondo.

Det har været en arbejdsferie med havearbejde og diverse oprydning, så det er rart at komme tilbage på arbejde og slappe af   😉 

Nu har jeg så 8 arbejdsdage indtil jeg igen skal holde ferie. Indtil da må jeg hygge mig med mine overvågningsinspektører Hr. Kaj & Hr. Bøje, der stadig spankulerer rundt udenfor mit vindue og holder øje med mig.  :-/  

Jeg kan ligesom mærke, at de 2 har savnet mig!

“Snydt for en 25-øre”

Jeg samler frimærker fra hver dag her på Mondo. Dels får jeg trænet min motorik (lissom i børnehaven) og dels bliver frimærkerne givet til Bulbjerghjemmet, der sælger dem og får en skilling.

Idag var der så et frimærke med Dronning Margrethes 70 års fødselsdag.
“Orv” tænkte jeg “de er godtnok hurtige – det er kun 4 dage siden og den er allerede i handlen”

Men ved nærmere eftersyn viste det sig at billedet slet ikke er fra 70-års-fødselsdagen, for jeg har spottet at hkh Prinsesse Marie er gravid på billedet, og uden at have fulgt særlig meget med, mener jeg at kunne huske, at hun har fået baby. 

Vendingen “snydt for en 25-øre” blir her til “snydt for femenhalv”.

 

Eftertanke

Ved nærmere eftertanke, er jeg kommet i tanke årsagen til at Kim og jeg sidst blev uvenner. 

Kim var punkteret og stod i øsregnvejr og skiftede dæk. Vi fik sat i værk, at alle mondoerne på skift ringede til ham og spurgte, hvad han havde gang i. Da han så havde bestilt nye dæk, ombyttede vi de nye med gamle, skæve, slidte dæk. Min rolle i plottet bestod i at være “kommet til” at makulere fragtbrevet.

Lettere blåviolet i hovedet brugte Kim så en hel dag på at lede efter fragtbrev og skælde ud på det firma, der havde sendt ham gamle slidte dæk. 

Joh, lige p.t. er vi venner, men vi hygger os nu også gevaldig med at være uvenner!

Friends?

Team Pylle er en cykelklub i Sennels, som modtager sponsorstøtte fra lokale virksomheder. Jeg har fået et lille bi-job i foretagenet. Det består i at lave de logo-filer, der skal bruges til tryk på cykeltøjet. Min kollega Kim har set sig nødsaget til at blive ven med mig igen for at få min hjælp. Vi har været kollegaer i snart 15 år og der er ingen af os, der rigtig kan huske, hvorfor vi ikke er venner, men på forespørgsel siger Kim, at det blot er fordi “du er jævn træls” som han udtrykker det.

Hvad skal jeg så med fjender, når det er sådanne venner jeg har? 😉

Stjernestunder

Det var en fornøjelse at have disse 2 guldklumper med til Lalandia, hvor Mondo Mar havde sat os stævne. Og tju-hej hvor det gik – Monkey Tonkey og Aquadrome var lige i øjet, men også det “at flytte ind” i vores eget lille hus, hvor ungerne fik deres helt eget værelse var spændende.Her et par stykker der har rigtig meget fornøjelse af hinandenLille spejl på væggen der

Cecilie tager en slapper