Thy´sk event!

Min bedre halvdel er den lykkelige ejer af aktier i Thisted Bryghus. På trods af at de intet afkast giver, er de særdeles eftertragtede. 1 gang om året afholdes der nemlig generalforsamling. Så står den på gule ærter med kogt flæsk og pølser. Hertil øl i stride strømme.

I år var ca. 1200 mødt op. Godtfolk kommer kørende til i busser fra Hanherred og Mors. Man møder simpelthen op allerede først på eftermiddagen medbringende et spil kort og sit gode humør. På et tidspunkt omkring kl. 18, bliver der så aflagt årsberetning, men det absolut ikke det, det handler om. Mange får en pind i øret og må køres hjem i indkøbsvogne, trillebør o.lign., da det er komplet umuligt at få en taxa. Min gemal blev dog afhentet på behørig vis omkring midnat, og et par lettere beduggede herrer fik da også kørelejlighed med os ned i byen, inden vi vendte næsen mod Hanstholm.

Tak for din interesse :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.