Enden er nær

Citat:
Da Microsoft, i sin tid lancerede den gratis version af Windows 7 RC, oplyste de også at den udløber 1. juni 2010. Men før denne dato vil brugerne dog modtage advarsler om, at enden er nær. Fra 15. februar vil Windows 7 med få timers mellemrum advare om, at maskinen fra 1. marts regelmæssigt vil begynde automatisk at lukke ned. “For at undgå tab af data foreslår jeg, at man planlægger at flytte over på en udkommen version af Windows 7, før de automatiske nedlukninger begynder,” skriver en talsmand for Microsoft på Windows 7-bloggen. “Når maskinen lukker ned på denne måde, vil dine data ikke blive gemt.”

Fra marts til juni
De automatiske nedlukninger vil fortsætte fra 1. marts til 1. juni. Herefter vil Windows 7 blive mærket som “ikke ægte” og blot starte op i en sort skærm med et aktiverings-vindue.  Men hvad værre er for brugerne af den gratis version, så tillader Microsoft ikke direkte opgradering fra RC-versionen til en af de færdige udgaver.
I stedet skal man som bruger først sikkerhedskopiere alle sine data, foretage en helt ny installation af styresystemet – hvad Microsoft kalder en “brugerdefineret” installation, hvilket sletter det eksisterende indhold på harddisken – og til sidst genoprette de sikkerhedskopierede data og geninstallere alle sine programmer.

Citat slut

Tak for din interesse :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.