Nu skal man ikke tro at jeg har så meget teknisk snilde at jeg kan installere håndfrit sæt, men min mekaniker gennem mange år kan. Og nydeligt er det, det arbejde han laver.
Ledningerne er skjulte og mobilholderen er monteret, så der ikke er kommet den mindste ridse eller skramme på interiøret i min bette Yaris. Samtidig er det så fikst lavet at det kan afmonteres igen, uden at nogen overhovedet kan se det har været der.
Det gik iøvrigt nemt og smertefrit med at få lært “papegøjen” at snakke dansk. Dog lyder det lidt underligt, når hun læser op fra telefonbogen, idet æ, ø og å volder problemer. Måske skulle man skrive navne ind i lydsprog!