Hunden hedder Stella

Nu er det jo snart sidste udkald, hvis jeg skal nå at deltage i “månedens foto” til fotoklubbens ….. ja, månedlige konkurrence. På vejtil Karby spottede jeg nogle flotte erantis i Vildsund. Så på hjemvejen huggede jeg ufortrødent bremserne i og begav mig fluks over vejen for at forevige det smukke motiv. Mens jeg således kravlede rundt i en fremmed mands have, dukkede ejermanden pludselig op. Flinker fyr ham. Han tilbød at jeg kunne få aflæggere…..ja han gravede sågar nogle op til mig, en hel papkasse fuld.

Se, nu skal der jo laves cykelsti i Vildsund, og han kunne fortælle at alle hans erantis ville blive fjernet når der skulle eksproprieres, så vi aftalte at jeg kører over og henter alle de erantis jeg orker at grave op. Han fortalte, at 2 træer som han plantede for 35 år siden, ville blive “halshugget” i samme ombæring. Jeg har vist fået mig en ven.  Jeg ved ikke hvad han hedder, men hans hund hedder….. Stella

Tak for din interesse :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.