Vi havde jo mødt denne ornitolog. Det er sådan en der står hele dagen og kigger gennem en kikkert og tæller fugle. Ham her talte “ejdere” – (edderfugle??) Der var i 10-tusindvis på træk. Det var ham der fortalte os, at der var trane-tam-tam i Yngsjø. Vældig flink var han, og han havde da også en fuglebog lige ved hånden, så han kunne vise os, hvordan en trane ser ud. (Ulla 😉 jeg havde skam læst på lektien).
Senere på dagen mødte vi hans tvilling, sådan så de i hvert fald ud. Der var bare lige den lille forskel, at ham her skældte os hæder og ære fra. Vi havde nemlig set et glente-par, og formastet os til at dreje ned ad en vej for at komme tættere på. En privat vej, viste det sig! Denne “tvilling” var storbonde og ret så howski-snowski. Han fortalte, at han ejede al jorden der strakte sig så langt øjet rakte. Mod nord, syd, øst og vest…..og han ville altså ikke finde sig i, at de dumme danskere (og iøvrigt også tyskere) var så frække at køre på hans vej, …..og “de som inte kan se tecken på att dette är en privat väg, bör inte köra!”
Anderledes morsom var episoden med ekspeditricen i Ystad der spurgte, om vi var Bornholmere eller danskere!!! 😀
Det var nu ikke fordi der var så mange svenskere i Sverige. De fleste vi mødte var danskere. Lystfiskere og fuglefotografer!
Ornitologen:
og hans bog med tegning af en “ejder” – (nr. 3 i række 2)
Den private “Afvej”
100 edderfugle? har jeg talt blot på dette billede.