Miraklernes tid er ikke forbi

I foråret, nærmere betegnet den 18.marts 2012 mistede jeg hørelsen på højre øre. I forvejen hørte jeg ikke så godt på venstre, så det var noget nær en katastrofe. Har du nogensinde tænkt på hvordan det lyder når man kører bil? Nå ikke – men jeg kan fortælle at det lyder ganske rædselsfuldt, det er svært at orientere sig – hvorfra kommer lyden – hjulene synger i kontakten med vejbanen.

Jeg har rendt øredoktorerne på dørene. “Der er noget galt inde i mit hoved, jeg kan mærke det” – “Pjat med dig” var deres enslydende svar. Alle havde samme holdning; der var kun 1 vej – og det var hørebøffer – og endda 2 af slagsen.

Jeg mener de koster 5-6.000 stykket – endelig fik jeg da noget for mine skattepenge.

Men så en nat 7 måneder senere drømte jeg….. nåja – du gider nok ikke høre om den slange der pludselig kom ud af mit øre, men næste morgen var miraklet sket;

Jeg kunne høre igen!!!

3 meninger om “Miraklernes tid er ikke forbi”

  1. Nej hvor VILDT – tillykke med det!!! Det er da et mirakel – og jo dem tror jeg på, for der er mere mellem himmel og jord.

  2. Tillykke Minna 🙂 Ja selvom jeg jo ikke slår mine folder i Hanstholm og i dit selskab længere, må jeg jo lige til tider følge med i hvad du bedriver herinde på bloggen og dette indlæg måtte jeg da lige kommentere på, for du var ikke særlig imponeret over dine “hørebøffer”

  3. Ulla 🙂 Velkommen her, hvilken herlig overraskelse. Tillykke med dit nye job, din heldige kartoffel 🙂 I har med garanti ordnede forhold?
    Nu har jeg jo ikke længere dig som støttepædagog (æv) til at holde styr på mine aftaler, så er det jo dejligt at jeg har 1 mindre “vedligeholdescentral” at frekventere.

Tak for din interesse :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.