En god dag at dø på

Et par feriedage var afsat til foto. Jeg fik nørdet lidt med Lightroom og Photoshop, men jeg fik også tid til at komme lidt omkring med kameraet. Jeg har længe haft lyst til at få lidt billeder fra Fyret ved Rubjerg Knude, så jeg satte kursen nordpå. Jeg har været der før og troede jeg kendte vejen, men det var helt lavet om siden jeg var der sidst. Efter en længere gåtur fra parkeringspladsen ud til fyret, fik jeg mig kæmpet op på de store sanddynger.

Rubjerg Knude Fyr er stedet hvor fotografer mødes. Tyske fotografer forståes. Der mildest talt vrimlede med tyskere, alle sammen udstyret med Canon eller Nikon. Jeg plejer at gå hen og snakke til folk med kameraer omkring halsen, derfor ved jeg at de alle var tyskere, så de “samtaler” fik hurtig en ende. Tysk er og bliver et sprog jeg ALDRIG kommer til at mestre med de uudtalelige umlauter og sch´er.

Nu jeg alligevel var kørt så langt, tænkte jeg at jeg da måtte ind omkring den gamle kirkegård, ikke den mest kendte der er ved at synke i havet, men den kirkegård der ligger syd for fyret. Det var efterhånden ved at blive mørkt og jeg var taknemmelig for at jeg havde selskab af min kanin, som havde fået lov til at komme med på turen. Jeg kiggede en ekstra gang da jeg stod foran Willum Hansen´s gravsten. Hvis det endelig skal være, og det skal det jo, så må den 31. april være en god dag at dø på…

PS! der plejer kun at være 30 dage i april.
Her er et billede af min kanin