Det er altid trist at skulle sige farvel. Juledag døde min ven og nabo Kaj Davids, 88 år. Han blev begravet i fredags og jeg kunne ikke lade være med at kigge indenfor på kirkegården her til aften, da den mest fantastiske solnedgang rødmede himlen.
En herlig gut var Kaj, som på sin lidt krasse facon og med sin særlige og herlige humor gik lige ind i folk med træsko på.
Mangen en gang er han kommet til min dør med små opgaver, som jeg skulle løse for ham. Mine opgaver var bl.a. at indberette måleraflæsning på vand og el. Tømme kameraet og printe billeder fra hans mange rejser. Han så også gerne, at jeg gav mit besyv med, når han modtog uforståelige breve fra det offentlige. Således kom han en dag og ville vide, hvor han kunne købe “den dersens Digitale Postkasse” Læs mere om det lige HER.
Jo, Kaj vil blive savnet – og hvem skal jeg nu få til at sylte mine rødbeder?
Kaj havde et langt og godt liv og man må sige, at de omgivelser han kommer til at “hvile” i er utrolig smukke med fyrets natlige glimten de mørke vinternætter. Det trøster mig lidt.
Æret være hans minde.