jan 302020
 

Jeg skal bruge Kenya-dollars men ak og ve, de er ikke til salg i banken. Nuvel jeg kan også bruge US-Dollars helst sedler udstedt efter 2006. I skuffen fandt jeg nogle, jeg havde gemt fra dengang jeg var på Aruba i 2004. En del udstedt før 2006.

“Kan jeg få dem byttet til nyere sedler”, spurgte jeg banken. Joda, de kunne købe dem til kurs 669,46 og så sælge dem til mig igen til kurs 694,46. Jeg spurgte ikke, men tænker, at de nok skulle have 2 gange vekselgebyr. Jo, og så kan man ikke komme her 1 uge før afrejse, de skal bestilles 14 dage i forvejen.

Jo, så var der lige 1 tyver og 2 femmere de ikke ville have. En var lidt bleg i farven, en anden havde en rød plet, den sidste så ud at være blevet vasket for at få en rød plet af, så de var da helt sikkert fra et røveri.

Banksektoren tiltror åbenbart os almindelige lovlydige borgere deres egen røver&bedrager-mentalitet.

Jeg vover det ene øje og tager dem med til Kenya, med risiko for at blive arresteret dernede.

Tak for din interesse :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.