Naturens blomsterbutik

Søndag formiddag! Forberedelserne til dagens brunch er ved at være på plads. En tradition jeg holder i hævd på denne årstid er at hente klitroser (hyben) ind til borddækningen. De dufter lifligt af sommer, er en fryd for øjet og desuden ganske gratis.
Bevæbnet med spand, beskærersaks og handsker (for de stikker, de bæster) begiver jeg mig ud for at finde nogle pæne eksemplarer, og hvad skuer mit øje…………………….?
De flager sgu…… hele byen!

Så meget havde de nu ikke behøvet gøre ud af det.   😉

Marie, Marie, Marolle


Det ser ikke ud til at mine ønsker om pænt vejr til på søndag går i opfyldelse.

Jeg har inviteret til brunch og ville gerne have holdt det på terrassen. 14 grader, tørvejr og en del sol kunne til nøds gå, hvis der så var vindstille. De lover 16 sekundmeter og det er altså ret meget. Jeg krydser fingre og sender Marie, Marie, Marolle afsted for at be´ om pænt vejr.

NAS (network attached storage)

Jeg lever livet farligt!
Alle mine billeder ligger kun 1 sted og jeg har ingen back-up. Men det skal være slut nu, for nu er beslutningen taget:
Det bliver en Synology jeg vælger. DS410 med plads til 4 RAID5-harddiske.

Ryger 1 af harddiskene fordeler dataene sig ud på de resterende 3 diske, derved vil mine data hele tiden være i sikkerhed.

Slut med at jonglere med eksterne harddiske, dropbox og USB, men vigtigst er nok at jeg kan få mine billeder ind på fjernsynsskærmen, og selv om jeg kan nå dem via Picasa på fjernsynet, så er det da træls at skulle uploade det hele. Med en NAS vil jeg kunne nå mine data fra-hvorsomhelst-nårsomhelst, blot jeg har internetadgang.

Måske vil jeg også kunne sove lidt mere roligt om natten 😀