Heksekokain

Kold bil.
Varme i sæderne.
Fuld knald på varmeblæseren.

Det kan mit helbred altså ikke holde til. Selv om min ømme, rustne hals har været i bedring, går det nu igen den gale vej. 

En tur på apoteket resulterede i noget der kan bedøve. 

Jeg vil have sol og sommer, så fat det dog!

Louise i Thisted

Det er ikke meget reklame jeg har kørt på de effekter jeg har til salg i Kramboden. Men forleden var jeg en tur i Thisted og vendte endnu engang forbi tøjbutikken Louise, hvor jeg (SÅK) har en rent ud sagt

                                                R..TRÆLS   TILGODESEDDEL

Ja undskyld udtrykket, men det er squ da dårlig service at man ikke kan få sine penge og er pisket til at bruge dem til noget andet i butikken. Heller ikke denne gang havde de noget, jeg vil smide pengene efter.

Derfor denne opfordring: Skal du alligevel købe noget der, vil jeg da være umådelig glad for at blive hjulpet af med tilgodesedlen på kr. 699,95 – eller blot en del deraf – PLEASE!!!!!!!!

Hamam


Det er bestemt ikke min livret dette efterårs- og vinterhalløj. Jeg kan simpelthen ikke fordrage det. Derfor sidder jeg og drømmer mig tilbage til engang jeg var i tyrkisk hamam i….. ja, Tyrkiet, såmænd. Al den tid jeg bruger foran pc-skærmen giver spændinger i nakken og ondt i øjnene. Men der er ikke tradition for hamam i Danmark, og det er en skam for det var bestemt en oplevelse der tåler gentagelse.

Efter omklædning blev jeg vist ind i et rum med en slags dampbad. Der sad jeg omkring en halv time, indtil jeg var godt svedig og alle porrerne i huden havde åbnet sig.  Derefter gik turen ind under den kolde bruser, hvorefter jeg skulle ind og ligge på “mavestenen” der er en opvarmet marmorplade. Da jeg havde ligget der et stykke tid, kom der en stor tyrker og sæbede mig ind. Han skrubbede mig efter alle kunstens regler med en kamelhårssvamp. Huden blev nærmest flået af, i hvert fald var alle døde hudceller væk efter den behandling.

Derefter gik turen over til massøren hvor jeg fik 20 minutters oliemassage.

.

Indsvøbt i håndklæder fra top til tå, blev jeg ført over til receptionen hvor de bød på velsmagende æblethe. Her kunne man sidde og slappe af og rigtig mærke den velvære der spredte sig overalt. Efter sådan en omgang føler man sig som født påny. 

Se, dét kunne jeg trænge til lige nu.

Skår i glæden

I afdelingen for tips & trix har jeg et rigtigt godt trix, som jeg her vil dele med dig.

De fleste genbrugspladser har en butik, hvor man kan købe alverdens ting og sager. Gå derind næste gang du kommer forbi og køb så en hel masse tallerkener. Man kan som regel få dem for en slik.

Næste gang du føler trang til at afreagere, nupser du bare et par tallerkener og kyler dem i asfalten. Gi den bare hele armen og husk at skrige samtidig med. 

Efter ganske kort tid vil du mærke din indre vrede aftage. Sidder der en rest  tilbage, gentages behandlingen indtil du føler at mentalhygiejnen igen er i topform. 

Et billigt alternativ til psykologbehandlingen.

Give Away

Det har bestemt ikke været en succes, denne “Give Away” 

Pixum har 10 års fødselsdag og kører p.t. med bedre rabatter end min rabatkupon. Men det er nok ikke hele forklaringen på de manglende kommentarer 🙁  

Kan det mon være fordi det er en særdeles tavs læserskare jeg har? eller er gevinsten mon ikke attraktiv nok? Jeg havde da også overvejet et foto af egen produktion, indrammet og alting…….eller noget.

Anyway……

Vinderen blev:

                            TA-DA

Google error

….dette skilt er, hvad jeg får op omtrent hver dag når jeg iGoogler i IE, og det er jeg ved at være godt og grundig træt af.

Jeg kommer omkring ved det, det gør jeg da, men Google Mail åbner 2 vinduer når jeg skal læse mails. Jeg har været på Google-forum, hvor jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste der har problemet. At åbne Explorer som administrator hjælper af og til, men det er ikke den løsning jeg efterlyser. Hvis det så bare var noget der skete hver gang, men det er periodisk. Sidder du tilfældigvis derude og ved hvordan jeg løser denne fejl, så giv mig et pip.

Shame on you Google: