Syprojekt

Næste syprojekt er at sy en ekstra hovedpudebetræk til alle vore hovedpuder. Jeg har nemlig læst en artikel om hvordan man undgår de gule plamager på selve pudebolsteret. Og den bedste metode er, at lægge 2 betræk på.

Dernæst skal der syes stofposer til at pakke julegaver ind i. Og derefter er det flere ‘badehætter’ til mine skåle, foruden at den taske jeg har påbegyndt skal syes færdig , jo der er nok at gi sig til.

Gik den, så gik den…

Ikke at jeg overhovedet ved om der er hold i min mistanke, men jeg besøgte Power Aalborg mandag og købte en 4k skærm. Da jeg sidder og bakser fordi HDMI-indgangene kun viser 1920 x 1080 søger jeg vejledning på nettet. Helt tilfældigt popper en pris op i mit søgefelt. Kr. 3.199 i stedet for de kr. 4.790 som jeg har givet. Nå, men heldigvis kører de med “laveste prisgaranti” i 30 dage, så jeg kunne få overprisen tilbage. Bedste pris var i……. ja gæt engang: Power Aalborg.