Kolde tæer, kolde hveder og skrigende måger

Med denne overskrift kunne man fristes til at tro at fototuren til Bulbjerg igår ikke var en succes. Men vi havde det rigtig hyggeligt. Der dukkede mange flere op end jeg havde regnet med. Dog var der 1 punkt, hvor jeg blev utrolig skuffet: Der var kun MÅGER!!!

Jeg har ikke stor kendskab til fugle, som jeg for det meste kun kan kende på, at det er dem der kommer flyvende. Men MÅGER dem kender jeg og dem får jeg nok af til daglig. Ja, de ligefrem overvåger mig i mit daglige virke på havnen.

Efter endt fotosession fik vi os bænket til en kop the med kolde hveder samt 1 stk. sneaker(s) som Søren rundhåndet skar op i syv mundrette stykker til deling.

“Se mig”
“De putter sig”
“Fotofreaks”

Lige nu

…….har vi 21 grader på terassen, og det er rigtignok heldigt, for i aften er der fototur til Bulbjerg med fotoklubben. Jeg havde frygtet at det ville være så hundekoldt, at jeg ville være nødt til at finde min Vorupør-habit frem, men det ser ikke ud til at blive nødvendigt.

Gratis Photoshop plug-ins fra onOne

Advarsel: Efter dette indlæg er publiceret er det kommet til mit kendskab at der er tale om falsk reklame læs mere her

Det er efterhånden flere måneder siden jeg opsagde mit abonnement hos Digital Foto. Bladet får jeg imidlertid endnu, da jeg indvilgede i at blive ved med at få bladet indtil “pengene” slap op, idet jeg havde forudbetalt for 1 år.

Jeg finder det utilstedeligt, at nye abonnenter får superbillige tilbud, mens mangeårige stabile, trofaste abonnenter får lov at betale kassen. Et andet irritationsmoment var de tilbagevendende telefonsælgere, som har chikaneret mig i alle årene (se tidligere indlæg her). Der har været en overgang, hvor jeg syntes at bladet var blevet betydelig ringere, det er dog ved at vende igen. I denne måneds udgave er der i hvert fald en interessant oplysning, som alle med Photoshop kan drage nytte af, nemlig at softwareproducenten OnOne frigiver plug-ins til CS2, CS3 og CS4 til gratis download: Photoframe 4,5 samt PhotoTool 2,5. Lightroom Presets er at finde samme sted. Find dem lige HER.