På opfordring

På opfordring fra en ven, offentliggøres hermed mit “berømte” foto:

“GrandMa´ with wonderbra”

På vores tur til Bali i marts 2009 skulle vi køre ned ad et bjerg på cykel, for at opleve den balinesiske natur på tætteste hold. 25 kilometer, sku! Efter 5 km ad hullede veje, hånden krampagtig på bremseren, bagest i feltet og total forvirret oveni låget af at holde øje med løstgående hunde, høns og børn samt biler i den forkerte side af vejen, valgte jeg at stå af for at køre med følgevognen de sidste 20 km. Det var et godt valg, for pludselig havde jeg privatchauffør og fotoguide. Han var flink at udpege de smukke steder, han var også flink at køre langsomt, ja sågar helt at stoppe bilen, så jeg kunne stå af og fotografere.

Men lige netop dette foto er taget med 60-70 km i timen på en hullet bjergvej gennem bilens snavsede frontrude. Focus ligger forkert, så det er ikke helt skarpt, men trods billedkvaliteten er det faktisk et af de billeder, jeg er mest glad for at have fået med hjem fra turen. Jeg lader billedet tale for sig selv.

Lidt idyl fra Stevns

Lille fiskerhytteStevns Klint

Ovenpå en overmåde dejlig middag hos Inger og Ole, hvor vi blev vartet op som var vi kongelige, gjorde det godt med lidt vind i håret og lidt motion i den friske luft.

Faxe Kalkbrud, Danmarks største “hul” og Danmarks reneste vand. Der har været brudt kalk her siden begyndelsen af 1200-tallet. Takket være Ole´s rundvisning og taxa-kørsel var det muligt at få disse smukke billeder med hjem.  

Kanon!

Nu har jeg jo fået nyt, brugt objektiv. Canon 70-200 f2,8 IS USM. Det er åbenbart et proffessionelt objektiv, og så er det bare at jeg undrer mig over, hvorfor Canon har valgt at lave lysegråt design, der lyser langt væk.

Fugle spotter da farven pr. aldeles omgående, og jeg er sikker på de tror det er en kanon og ikke en canon, for hver gang jeg retter mit kamera mod en fugl, flyver den væk. :-/

Den går bare ikke!

Jeg har været ivrig efter at vise mine Sveriges-billeder, så ivrig at jeg er gået på kompromis med kvaliteten. Og den går bare ikke, kan jeg konstatere. Derfor har jeg udskiftet mine tranebilleder. Se de nye her.

Jeg havde uploadet billeder, der var lavet på jpg-filer i lav opløsning, og derefter beskåret til 600 px som er bredden på min blog. 

Nu kan jeg da godt se at jeg får et helt andet resultat når billederne er lavet på raw-filer; godtnok også beskåret, men til 1200 px og derefter nedskaleret med 50%. Det er jo altid en balancegang; filernes størrelse contra kvalitet.

Ales Stenar

På en strandskrænt ved Kåseberga ligger Sveriges svar på Stone Henge, Ales Stenar. Der var en frisk brise ind fra havet og lærken slog sine triller højt, højt oppe. 59 sten er opstillet, men jeg skal ikke gøre et forsøg på at få alle stenene foreviget, og viser her kun et lille udpluk. Man mener at stenene er opstillet i vikingetiden omkring år 600 e.kr. og har været brugt som samlingssted. Der er dog også teorier fremme om, at det er en cenotaf, (en grav uden døde) en slags mindesmærke over omkomne fra skibsforlis. 1. skriftlige henvisning til stedet findes i år 1515.

Freden og lærkesangen blev overdøvet af nogle friske skolebørn der var på udflugt. Der blev snakket, klatret, løbet, leget, hvisket og tisket i et væk.

.