Dongle wird nachgesendet

November 2009 anskaffede jeg en “Touch Me” fra Medion. Den boede i køkkenet og jeg har været utrolig glad for den. I januar stod DVD-drevet imidlertid af. Hvad pokker; det er jo hvad der kan ske og garantien var stadig gældende.

Fluks kontaktede jeg Medion Danmark og aftalte indsendelse til reparation. Dagen efter kom et brev med forsendelsespapirer og Porto Betalt.

I en papkasse og afsted med den. Efter kort tid havde jeg den retur, tilsyneladende så god som ny. Men ak og ve! Nu fik jeg periodiske “fryse-fejl” som skyldtes værkstedets opgradering af bios, så jeg gentog proceduren; i en papkasse og afsted med den. Heller ikke reparation nr. 2 fik pcén til at køre fejlfrit, så i en papkasse og afsted med den. PCén er nu skrottet og jeg får en splinterny.

Nu opdager jeg så at usb-delen til min Logitech M505 mus var sendt med den nu skrottede pc. Æv osse, for den mus var jeg da også glad for. Uden de store forventninger kontakter jeg Medion´s supporter, der hjælper mig med at få den efterlyst.

Se det kan man da kalde god værkstedsservice!!!   😀

Hej Minna

Har lige fået mail fra værkstedet vedrørende USB-donglen, så den skulle meget snart være på vej mod Hanstholm.

Med venlig hilsen
Medion Support Danmark

Erling Pedersen

Hallo Herr Pedersen,

Das USB-Dongle wird Heute dem Kunden nachgesendet.

Pozdrawiam / Grüße

Urban Szohner
Leiter der Adminabteilung

Mail lister

Jeg er ved at blive oversvømmet. Det vælter simpelthen ind med mails.  Men det er selvforskyldt. 

Ovenpå december måneds mange julekalendere og særtilbud, hvor man kunne deltage i lodtrækninger og konkurrencer mod at tilmelde sig mail-lister, er det nu blevet tid til den helt store (forårs)oprydning.

P.S Jeg ved godt at det ikke er forår endnu, jeg lader bare som om 😀

G-Freak

Jeg kan blive helt bange for at tænke på, hvad der vil ske når Google overtager magten på jorden. Eller skulle jeg snarere sige “i himlen” hvis man forestiller sig at Internet “is up there”

Jeg er storforbruger af deres gratis og ganske fortræffelige features, selv om jeg kun anvender en brøkdel af hvad der er findes. Bl. a. bruger jeg

Google—–> Earth, Maps, Analytics, Calender, Mail, Picasa, Blogwidgets, Plug-ins, Reader, Buzz, Reminder, Translate & Docs.

Endnu en service er føjet til deres udbud af lækre features – nu kan man opsætte POP3 mails, så man har det hele samlet ét sted.

Hele tiden udvider de, og når vi så alle er blevet afhængige G-Freaks, kunne jeg snildt forestille mig at der indføres brugerbetaling.

Hvad tror du?

Web Page Speed Report

Det er afgørende for at bibeholde trafik på din site, at load-hastigheden er iorden. Men hvordan finder man lige ud af hvilke elementer der sinker load-hastigheden. Alle ved at billeder skal komprimeres inden upload, men hvad med de øvrige elmenter? 

Lige her finder du et brugbart værktøj, der gennemanalyserer alle elementer på din site, men ikke nok med det, der anvises også optimeringsløsninger.

Jeg fik såmænd en 8-siders rapport med optimeringsløsninger da jeg analyserede min. Jeg kan bl.a. se, at jeg skal have fundet et andet smiley-koncept. 

Og så er det iøvrigt ganske gratis. 😀

Google error

….dette skilt er, hvad jeg får op omtrent hver dag når jeg iGoogler i IE, og det er jeg ved at være godt og grundig træt af.

Jeg kommer omkring ved det, det gør jeg da, men Google Mail åbner 2 vinduer når jeg skal læse mails. Jeg har været på Google-forum, hvor jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste der har problemet. At åbne Explorer som administrator hjælper af og til, men det er ikke den løsning jeg efterlyser. Hvis det så bare var noget der skete hver gang, men det er periodisk. Sidder du tilfældigvis derude og ved hvordan jeg løser denne fejl, så giv mig et pip.

Shame on you Google:

NAS (network attached storage)

Jeg lever livet farligt!
Alle mine billeder ligger kun 1 sted og jeg har ingen back-up. Men det skal være slut nu, for nu er beslutningen taget:
Det bliver en Synology jeg vælger. DS410 med plads til 4 RAID5-harddiske.

Ryger 1 af harddiskene fordeler dataene sig ud på de resterende 3 diske, derved vil mine data hele tiden være i sikkerhed.

Slut med at jonglere med eksterne harddiske, dropbox og USB, men vigtigst er nok at jeg kan få mine billeder ind på fjernsynsskærmen, og selv om jeg kan nå dem via Picasa på fjernsynet, så er det da træls at skulle uploade det hele. Med en NAS vil jeg kunne nå mine data fra-hvorsomhelst-nårsomhelst, blot jeg har internetadgang.

Måske vil jeg også kunne sove lidt mere roligt om natten 😀