Bevæbnet

….med sneskovl, sneskrabere, gummistøvler, stiletter, drikkevarer, dyne, skruetrækker, vanter, elefanthue, kedeldragt, mit bedste fotoskud og mit bedste julehumør drog jeg afsted fredag sidst på eftermiddagen. Der var dømt julefrokost i fotoklubben og jeg skulle levere maden. Total snekaos var der, så jeg helgarderede.

Jeg havde planlagt at køre i varebilen, men den klarer ikke den mindste snefnug, så det blev Yarissen. Det var alt det varmekasserne kunne være der, men det lykkedes at få dem proppet ind på bagsædet og sat fast i sikkerhedsselerne mens det kolde måtte i bagagerummet.

Mine bekyrminger for om jeg kunne komme igennem snemasserne var grundløse. Da jeg kom 4 km hjemmefra var der flot kig til en skyfri himmel, ja jeg kunne såmænd se helt til Thisted.

Vi havde en hyggelig julefrokost. Maden var ikke noget at skrive hjem om.
Traditionel jule-sule. Du ved sild, fiskefilet, frikadeller, skinke, leverpostej m.m og ris a la mande som rosinen i pølseenden. Det er bestemt ikke min livret. Der var da også overskudsmad i læssevis til Nanna & King (kattenknurreme).

Et enkelt afbud p.g.a. sygdom: Peer du gik ikke glip af noget mht. maden.
En enkelt brandert: Jacob – den skulle vel bare spædes op?  😉 

Årets fotograf (Christian) blev hædret. Sidste års fotograf (Ulla) blev hædret og alt var fryd og gammen.

Jeg blev moppet for min hang til gadgets og for min blog, idet visse-somme ikke kan se, at den kan være interessant (hvad h*n iøvrigt har ret i, men der er jo ikke besøgstvang)

Jeg havde håbet at køre kortege med Amby hjemover – men wup, wup, væk var han. Åsvej var en udfordring, men jeg er en rutineret chauffør, ikke noget med at røre bremserne.

Det træ jeg torpederede håber jeg overlever 😀 Selv kom jeg helskindet hjem.

SDF

Tirsdag aften havde Digitalia i Skive inviteret Morsø Fotoklub til foredrag med den karismatiske billedmager og formand for SDF Per Valentin.

Det var dejligt at møde ligesindede i Skive. De havde disket op med kaffe/the og boller, så vi følte os rigtig velkommen. Jeg håber, at vi kan få et konstruktivt samarbejde med dem fremover, for så langt er der jo heller ikke. I hvert fald ikke for de der bor på Mors. Jeg har dog 80 km hver vej, så det er jo nok ikke ugentlige klubaftener vi skal samarbejde om, men vi kunne sagtens lave fælles arrangementer som eksempelvis turen til Fosdalen.

Vi fik et særdeles godt indtryk af hvordan SDF er skruet sammen, og hvis meningen var at kapre flere medlemmer, ja så lykkedes det. Jeg har hvert fald intentioner om at melde mig ind. Desværre kan der ikke findes fælles fodslag i klubben om et klubmedlemskab, så jeg må til lommerne og betale dobbelt pris for et personligt medlemsskab. Nå pyt! Dobbelt pris er stadig så billigt, at selv jeg kan deltage.

Nok så interessant var det indblik vi fik i, hvad der foregår i billedmagerens værksted. Nogle er karrige med at afsløre hvordan de arbejder, men ikke Per Valentin. For selv om han afslører nogle de virkemidler han anvender, er det ikke alle og enhver, der kan gøre ham kunsten efter. Om nogen overhovedet. Ganske som “vores egen billedmager” strøede han om sig med tips og trix til at gøre fotografiet mere se-værdigt.

Fotograf: Christian Jørgensen

Klubtur til Fosdalen


Fredag. Fyraften. Fototur. Naturcenter Fosdalen.
Facinerende unik natur. Fantastiske faciliteter. 

Disse nøgleord kan hæftes på Morsø Fotoklub´s tur til Fosdalen, der varede fra fredag sidst på eftermiddagen til lørdag sidst på eftermiddagen. 

Inspirerende workshop ved fotonørderne Søren og Christian.
Startrails & Stjernefotografering på et højere plan. Karlsvogn,  Kimning, Krumning.
Desværre var der ingen stjerner at fotografere. De befandt sig ovenover skyerne.

Bjergbestigning til “oven bakken” for at fange solopgangen.
Desværre var der ingen sol at fotografere.  Den befandt sig ovenover skyerne.

 
Fotokik & Fotokritik. Erkendelse af egen utilstrækkelighed samt et fortsæt om at
“det-må-jeg-sq-se-at-få-styr-på”

Selv om vejrguderne ikke var med os, havde vi en dejlig tur, hvor der blev erfaringsudvekslet og hygget med stil. De 2 benjamin´er satte kulør på med sprudlende entusiasme, sjov og ballade; en befriende afvigelse fra den seriøsitet der ofte har overtaget. De praktiske opgaver gled helt af sig selv og alle hjalp til. Der er flotte lyse lokaler på stedet,  fine køkkenfaciliteter, hotspot og i det hele taget en dejlig atmosfære.
 

Svend, naturvejlederen på stedet, var et positivt bekendtskab, der med stor indlevelse fortalte små anekdoter. Et naturtalent i ordets dobbelte betydning.

Da vi vendte næsen hjemad artede vejret sig på bedste vis! Fugletræk. En spæd flagrende dis og et  fantastisk lys lagde sig over landskabet, så man havde lyst til at stoppe for hver 100 meter for at fotografere. Men den gik ikke, vi skulle jo også hjem.

Man kan ikke være heldig hver gang.

Phase1

En bagatel af 40.000.000 pixels (fyrre miljoner) byder PhaseOne på og må siges at være kameraet for feinschmeckere. Her kan Hasselblad godt gå hjem og lægge sig. Helt billig er det såmænd heller ikke, og jeg havde da også mine betænkeligheder da jeg blev tilbudt at prøve, da fotonørderne Lars & Lars lagde deres vej forbi min dør. Tænk hvis jeg tabte det!

Men sikken shutterlyd! Earcandy for enhver fotograf. Det kan ikke forklares, men skal høres. Mindre sjovt var det at se resultatet, hvert fald de billeder der blev taget af undertegnede. SAMTLIGE 40.000.000 (fyrre miljoner) rynker kunne ses. Det var sku uhygligt! Heldigvis skal jeg ikke leve af mit udseende, for så ville jeg ville da ende på fattiggården 😉
Her forklarer Lars Lars hvordan det hele er skruet sammen. Kameraet har en censor på størrelse med en af mine skotøjsæsker (str. 36). Det er det vildeste kamera jeg nogensinde har set. WauW siger jeg bare.

En heldig kartoffel

Jeg ÆÆÆÆLSGER altså at få den slags mails:

Joh, såmænd! En heldig kartoffel – det er lige hvad jeg er. Jeg har aldrig tidligere vundet på mit hel-lod, så det ønskede jeg mig. Og mit ønske gik i opfyldelse.

Tro nu ikke at jeg har vundet en formue. Beskedne kr. 1.200 hvoraf jeg skal betale afgift, så der blev kr. 1.050,- tilbage til at slå til Søren for. Men lidt har også ret, og jeg kan sikkert godt finde et hul at stoppe dem ned i. Men næste gang……. kryds fingre for at jeg får miljonen.

Lækker hud og smukke former

…det var titlen på aftenens emne i fotoklubben.

Klubbens virtuose billedkunstner tryllede med liquify tool, masker og blending modes i Photoshop, og jeg skal da godt nok love for at vi fik lært noget. Der var tvivl om, hvorvidt modellen ville kunne kende sig selv, for der blev “klippet en hæl og hugget en tå”.      😉 

Hvor er det rart når der er nogen, der vil lære fra sig.

Macro

føjda…. for en flue jeg fik på censoren igår. Fotoklubben holdt kursus i macrofotografering. Det var lærerigt, og selv om jeg havde forsøgt at sætte mig lidt ind i tingene på forhånd, fik jeg alligevel sat en del på plads, som jeg ikke havde helt styr på. Her er så min første af slagsen; noget af det mest uhyrlige jeg længe har set.