Håndarbejde

…..er ikke noget jeg beskæftiger mig med. Jeg kan såmænd hverken strikke, sy eller hækle.

Jeg havde således problemer da jeg pludselig skulle forkorte nogle færdigsyede gardiner til sommerhuset. Jeg brugte en livline og fandt en video på YouTube om, hvordan man tråder en symaskine. Alt kan nok læres, men jeg har nu nemmest ved at lære noget som jeg også interesserer mig for. Håndarbejde er ikke iblandt. Derimod har jeg mere flair for at strikke hjemmesider.

Et par stykker har fået barselshjælp:

Thylands Lystfiskerforening

Naturbuffen

Læg din vej forbi – jeg tror de samler på besøgende 🙂

Lang næse

Det allerførste jeg gør når jeg står op om morgenen er at tænde pcén i køkkenet og tjekke min google-statistik. Det var en laaaaang næse jeg fik idag. Ikke et eneste besøg havde jeg haft igår.

Ved at opgradere WordPress fik jeg løst problemet med at man får blank side når man lægger kommentarer, til gengæld faldt UA-koden der tæller besøgende i Google Analytic ud.

Opdatering WP

Jeg har truet til det længe. Opdateringen. Af WordPress. Men først krævede mit template en opdatering for at være kompatibel….. og som frygtet gik der ged i det. Altså konstaterer jeg at den gennemsigtige sidebar ikke længere er gennemsigtig, undersiderne i galleriet, kramboden og på edb-siden er væk og ikke at forglemme; min “pæne” blonde sitter forkert, og det kan vi jo ikke have, nej der må være en kant.

Statistik

Efter at have givet tilladelse til at mit site bliver fundet af søgemaskiner, har jeg haft mange  engangsbesøgende der er smuttet af igen, fordi de ikke fandt hvad de søgte. Derfor er min afvisningsprocent i Google Analytics steget en del. Men det er nu sjovt at se nærmere på statistikkerne: 

Hvis man ser bort fra de, der decideret er gået efter at finde mig, har indlægget om Blæst Regnfrakker fået suverænt flest besøg. Det på trods af at vi haft den mest solrige sommer i mands minde. 

Det indlæg der har fået flest besøg på 1 dag var et indlæg om den internationale PI-dag. Indlægget er først lagt på kl. 14. Alligevel er der mange der indenfor ca. 10 timer fandt mit site via dette indlæg. Googles søgerobotter arbejder åbenbart med lynets hast. Imponerende!   

18 lande har været på besøg. Flest fra Danmark forståes, mens Christians US-trip har bragt Guds Eget Land på andenpladsen er det broderlandet Norge der indtager 3. pladsen, måske pga. af regnfrakkeindlægget.

Danmarkskortet ser således ud med flest besøg fra Thisted mens Glyngøre og Herning indtager hhv. 2. og 3. pladsen. Ialt besøg fra 128 byer:

Sladrehank

Jeg har haft besøg fra US – 15 forskellige stater. Og hvis jeg klikker mig længere ind, kan jeg se på kortet fra hvilken by.

Jamen er det ikke forunderligt, når man tænker på at alt dette kan lade sig gøre alene ved hjælp af 0 og 1-taller, som er PCéns byggesten.

De viste grafer er hentet fra Google Analytics og kan næsten tilskrives min vens rejse i US. Han har dog svigtet mig fra øst til vest på den sydlige rute fra Florida til Californien og jeg kan i princippet have haft andre besøgende fra US.

Men en lille sladrehank er denne Google Analytics!

Den går bare ikke!

Jeg har været ivrig efter at vise mine Sveriges-billeder, så ivrig at jeg er gået på kompromis med kvaliteten. Og den går bare ikke, kan jeg konstatere. Derfor har jeg udskiftet mine tranebilleder. Se de nye her.

Jeg havde uploadet billeder, der var lavet på jpg-filer i lav opløsning, og derefter beskåret til 600 px som er bredden på min blog. 

Nu kan jeg da godt se at jeg får et helt andet resultat når billederne er lavet på raw-filer; godtnok også beskåret, men til 1200 px og derefter nedskaleret med 50%. Det er jo altid en balancegang; filernes størrelse contra kvalitet.