Engangsgardiner

Her på Mondo har vi dejligt lyse lokaler med vinduer hele vejen rundt. Det giver et flot lys, men især om morgenen kan det genere drengene i salgskontoret. Vi har derfor anskaffet engangs-FABER-gardiner. Fordele: skal aldrig vaskes, nemt at udskifte, man klipper bare et nyt stykke brunt indpakningspapir og smider det gamle væk, nem montering, ingen huller i væggene til ophængningsbeslag.

Rullet for                                                          Rullet fra

Det er ikke kun indenfor gardinmode Mondo er fremme i skoene.
Her specialimporterede italienske håndsyede sko. Skal simpelthen høres. En insisterende klik-klakkende lyd der til perfektion matcher den nonchalance drengene kommer slentrende med i deres klædelig joggingbukser (hørte du ironien):

Ferie

Modsat de fleste andre, har jeg kun 5 ugers ferie. Den 6. uge de fleste har, findes bare ikke hos os. Selv om jeg lige har holdt 1 uges ferie i Sverige og derefter 1 uges arbejdsferie, så mangler jeg stadig at holde 1 uge fra sidste år. Det er den jeg holder nu. Kombineret med Kr. Himmelfartsdag og Pinse bliver det ialt 13 sammenhængende dage i denne omgang.
Hvilken luxus!

Ferien er forbi

….og jeg er tilbage på min pind her på Mondo.

Det har været en arbejdsferie med havearbejde og diverse oprydning, så det er rart at komme tilbage på arbejde og slappe af   😉 

Nu har jeg så 8 arbejdsdage indtil jeg igen skal holde ferie. Indtil da må jeg hygge mig med mine overvågningsinspektører Hr. Kaj & Hr. Bøje, der stadig spankulerer rundt udenfor mit vindue og holder øje med mig.  :-/  

Jeg kan ligesom mærke, at de 2 har savnet mig!