Roen sænker sig…

….indeni. Alenetid, som jeg har nu er noget jeg nyder og sætter uhyre meget pris på. 
Ikke at skulle! Blot at være!

Ligge på ryggen i græsset og kigge op på himlen, se skyerne drive forbi, lade solen varme igennem helt ind i sjælen, høre fuglenes smukke sang, …….bølgebrus. Dufte….. mærke vinden kærtegne. Lade tankerne gå deres helt egne veje. Drømme…drive med.

Blot at synke ind i sig selv og mærke efter.

Mågeangreb

Jeg må indrømme at jeg gerne vil have billeder på lidt tættere hold af vores små mågeunger ude på taget. De er simpelthen så nuttede; Endnu. Derfor har jeg kamera med på arbejde hver dag.

Men jeg er en kylling, for jeg er bange for Kaj & Andrea og vil ikke derud, uden at have Ejner med som bodyguard. Det synes drengene på kontoret er noget pjat, men det er ikke uden grund jeg har mine betænkeligheder: Læs denne artikel i Nordjyske!

Op på mærkerne

Er der noget der kan få mig op på mærkerne, så er det klistermærker. Det er rent ud sagt et forbandet svineri at tilklistre alt med lim, som er næsten umuligt at få af. Gennem årene har jeg brugt utallige timer på at fjerne det svineri. Jeg nægter f.eks. pure at købe sko uden at ekspedienten fjerner klistermærkerne først. De kigger på mig som var jeg lavet af en grøn ost og fortæller, at de jo er nødt til at sætter priserne et eller andet sted. Men er der noget værre end at komme i et par sko, hvor strømperne hænger i? 

Her i formiddag har jeg så købt 12 plast-drikkekrus til at have i bilen. De var natuligvis også klistret ind i det stads. Et lille klistermærke i bunden kunne vel have gjort det? Men nej – det hele skal overbegøres med lim. ØV. Nu har jeg sipmelthen smidt de 2 med klistermærker væk, for jeg vil ikke bruge min tid på det. 

Det er en hel videnskab at få det skidt af. Sulfo, sprit, margarine, petroleum, salmiakspiritus, vand, glycerin, terpentin, knofedt er blot noget af det jeg har forsøgt mig med, men hvad der irriterer mig allermest, er at jeg skal bruge tid på det. Så kan man jo anføre, at jeg blot kan lade klistermærker blive sittende på, men jeg vil squ ikke have hverken drikkekrus, sko eller noget som helst andet for den sags skyld, med klistermærker på. NÅ.