Det ser ikke ud til at mine ønsker om pænt vejr til på søndag går i opfyldelse.
Jeg har inviteret til brunch og ville gerne have holdt det på terrassen. 14 grader, tørvejr og en del sol kunne til nøds gå, hvis der så var vindstille. De lover 16 sekundmeter og det er altså ret meget. Jeg krydser fingre og sender Marie, Marie, Marolle afsted for at be´ om pænt vejr.
Jeg havde egentlig bestemt at jeg ikke længere ville kommentere, endsige lægge billeder på af snehelvedet. Her kommer nu alligevel et par situationsbilleder, mest til ære for mine naboer. (I er velkommen til at lægge en kommentar 🙂 v/KlikKlik på overskriften)
Kong vinter vil ikke slippe sit jerngreb og nu er det ikke sjovt længere. Så fat det dog – JEG VIL HÀ FORÅR!
Her har Bjarne fuld kontrol over den gule ged
Og vupti – inden vi fik set os om, havde han fundet vejen igen
“Klokken 22.09 iaftes ramte et jordskælv Nord- og Vestjylland, bekræfter Seismologisk Center for Europa og Middelhavet. Skælvet, der målte 4,7 på Richter-skalaen, havde sit center 10 kilometer nede i Nordsøen – 52 kilometer nordvest for Thyborøn.” annonceret på News. …..så det var altså et jordskælv.
En underlig fornemmelse var det da. Jeg sad såmænd og tjattede med …., da jeg mærkede “noget”. Jeg vendte mig om, for at se om nogen var kommet ind i rummet. Ingen! “Nå pyt” tænkte jeg.
Ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at det kunne være et jordskælv. Jeg havde mere forventet at Ali from “outer space” materialiserede sig og skubbede til min stol. Ikke at jeg før haft besøg af den slags, det forekom mig bare mere nærliggende end jordskælv.
Nu begynder det at kunne mærkes. Sådan for alvor…..
3 lyse timer mere har vi fået – fordelt med 1 time og 14 minutter om morgenen og 1 time og 46 minutter om eftermiddagen.
Min kære nabo har orden i sagerne! Det må jeg sige. Der vaskes bil, ordnes have, slåes græs, vaskes vinduer, der bygges, der males, der hamres, der pudses og poleres – og der skovles sne……. selv på taget!
Jeg er godtnok glad for, at jeg ikke bor i Bergen. Der regner det 213 dage om året. Derfor har pigen fra Bergen, Lisbeth Lillebøe designet denne regnfrakke med tilhørende sydvest. Regnfrakken af mærket BLÆST har indbyggede reflekser og alle sømmene er svejset for at holde vandet ude. kr. 2.248,- for et sæt. Sådan!