På slingrekurs

Min egen helt private butler her på båden, ham der lægger min natkjole sammen og sørger for at jeg får BEGGE mine sko, han må da synes jeg er snotforvirret. Først hentede jeg ham fordi vandet i håndvasken ikke ville synke, da HAN prøvede, virkede det. Dernæst var det pumpen til shower gel der ikke fungerede. Det samme skete. Så fordi jeg i dag havde fået 2 Beiley-look-alike forlod jeg mine spisebordskumpaner tidligt for at slingre alene ned og sove den ud. Men mit kort kunne ikke låse døren op. Jeg fik fat på min butler, som bare tog MIT kort og låste døren op. Hvad MÅ han dog ikke tænke?

Den er gaflet

De manglende theskeer her på Preziosa har bevirket at jeg må tænke i andre baner. Jeg syns jo det er mærkeligt at spise blødkogte (læs hårdkogte) æg med en gaffel.

Den anden ende af en gaffel

Man bruger da bare den anden ende af en gaffel når man spiser et æg, som æggebæger findes små papforme til syltetøj, honning o. Lign. De er også perfekte at bruge som æggebæger. Sådan gafler vi den!

Den mistænkelige jakke

I tolden blev Annes jakke (som jeg kom til at forveksle med min) udtaget til ekstra kontrol. Tolderen mærkede efter om den evt. havde indsyet junk i foret. Måske fordi den så noget stor ud til mig (str 52) min egen jakke hang tilbage i skabet (str 40). Men kæft det er en dejlig dyne her i flyveren, hvor der altid er træk fra alle verdenshjørner. Og når jeg tar den omvendt på, er hætten god som afskærmning mod skærmen, der ubarmhjertig lyser mig lige ind i ansigtet. Tyveriet er en win-win for mig. Undskyld Anne! Jeg opdagede først forvekslingen da du nævnte det.

Hvem bor hvor?

Under en kanalrundfart i København sejlede vi forbi de kongelige paladser som kan ses fra vandet. I midten ses Marmorkirken bagved vandfaldet. Kan du se hvor Kong Frederik bor, og hvor dronning Margrethe bor?

Løsningen er at Margrethe bor i det venstre palads, fordi hun ryger som en skorsten, derfor er der 5 skorstene på hendes bolig mens Kong Frederik kan nøjes med 4 skorstene.

Farverigt regentpar

Her: Prins Henrik og Dronning Margrethe til privat nytårsfest (billedet er lånt fra SE&HØR)

Historien om Harlekin og Columbine fra teaterstykket ‘Nøddeknækkeren’ stammer fra den italienske commedia dell’arte, en improviseret teatertradition fra det 16. århundrede. Harlekin er en lystig, klodset tjenerfigur, mens Columbine er en ung, smuk kvinde, ofte elsket af Harlekin og andre karakterer i stykket. Deres historie var typisk fyldt med intriger, forviklinger og romantik, og den blev senere adopteret og tilpasset af forskellige europæiske teatertraditioner, herunder fransk, engelsk og tysk. Harlekin og Columbine er blevet ikoniske figurer i teaterhistorien og er fortsat en inspirationskilde for moderne teater, litteratur og kunst.