Ved nærmere eftertanke, er jeg kommet i tanke årsagen til at Kim og jeg sidst blev uvenner.
Kim var punkteret og stod i øsregnvejr og skiftede dæk. Vi fik sat i værk, at alle mondoerne på skift ringede til ham og spurgte, hvad han havde gang i. Da han så havde bestilt nye dæk, ombyttede vi de nye med gamle, skæve, slidte dæk. Min rolle i plottet bestod i at være “kommet til” at makulere fragtbrevet.
Lettere blåviolet i hovedet brugte Kim så en hel dag på at lede efter fragtbrev og skælde ud på det firma, der havde sendt ham gamle slidte dæk.
Joh, lige p.t. er vi venner, men vi hygger os nu også gevaldig med at være uvenner!