En hund

Det er ikke så tit jeg har menneskepenge mellem hænderne, da det meste af min handel foregår i Cyberspace eller via Visakortet. Men idag skulle jeg lige bruge en hund, så jeg var i automaten.

Ligesom 50-kronesedlen med Sallingsundbroen der blev udgivet sidste år, ligner også den nye 100-kronerseddel noget hjemmegjort. Den føles også sådan.

“Den gamle Lillebæltsbro – (forsiden)
Den gamle Lillebæltsbro, som forbinder Jylland ved Erritsø og Fyn ved Middelfart, blev indviet i 1935. Broen var oprindeligt planlagt som en jernbanebro i 1924, men det blev senere besluttet, at den også skulle have vejbaner. Broen er 1.178 meter lang og har en gennemsejlingshøjde på 33 meter.

Hindsgavl-dolken (bagsiden)
Det fineste eksempel på dolktidens flintteknik er den 29,5 cm lange flint-dolk, der omkring 1867 blev fundet på øen Fænø i Lillebælt over for Hindsgavl. Typen kaldes ’fiskehaleformet’ på grund af grebets facon. Dolken er fra stenalderen, nærmere betegnet den sene del af dolktiden, 1900-1700 f.Kr., og efterligner metaldolke, hvis greb afsluttes foroven med en oval plade. Den fine flintteknik viser, hvor meget flintsmeden anstrengte sig i konkurrencen med metalvarerne, som på dette tidspunkt bredte sig og kom til at udkonkurrere det gamle flinthåndværk.”
Kilde: Danmarks Nationalbank

Nej, køn er den bestemt ikke.

Tak for din interesse :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.