Seje sild

Jeg var hos min frisør Helle, det er dér jeg holder mig opdateret om, hvad der sker ude i den vide verden.  I hvert fald i sladrebladskategorien. Mens hun trimmer lokkerne, skimmer jeg ugebladene. Til de, der ikke har opdaget det, kan jeg afsløre at kronprinsesse Mary venter tvillinger.

Nå, men det var et sidespring. (altså ikke sådan et sidespring) nej, det jeg vil frem til er, at også en anden smuk kendis venter baby, nemlig Sofie Lassen-Kahlke, der i aftes “leverede” i showet “CitySingler”. Sejt siger jeg bare. Det kræver sin kvinde at stille op i stor mave, stiletter & satire. Også de øvrige Trine Gadeberg (gisp, hvilken sangstemme!), Anne Louise Hassing (gisp, hvilken energi) og Vicki Berlin (gisp, hvilken udstråling) leverede varen. Tilsammen lagde de salen ned af latter.

Tak for din interesse :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.