Hindsgavl Slot

Ferietid!!!
Jeg havde bestilt et mini-gourmet-ophold på Hindsgavl Slot og mine forventinger blev til fulde opfyldt. De lagde ud i flot stil med champagne og chokolade-dyppede jordbær på værelset ved ankomst……

Den afslappede atmosfære på stedet var lige hvad jeg havde drømt om. Slentreture i den pragtfulde park og den veltrimmede køkkenhave der på økologisk vis forsyner Slotskøkkenet med grøntsager. Blomsterhaven bugnede med smukke blomster der indgik i bordpynten i de hyggelige restaurationslokaler.
 .

Slottet kunne byde på egen slots-spøgelse: “Den hvide Dame” skulle være genfærdet af en ung brud, der skulle giftes med en herremand på Hindsgavl Slot. Hun kom kørende i en karet med fire heste, som pludselig blev skræmt. Kareten væltede i en dam, og den unge brud blev klemt fast og druknede. Ringen der var tiltænkt hendes finger, skulle efter sigende endnu befinde sig på slottet.

Jeg så nu ingenting til spøgelset og pyt med det, for folk ser nu mærkelig ud i hovederne, når jeg fortæller om spøgelsesskibet jeg så ved højlys dag på den græske ø Santorini.

2 meninger om “Hindsgavl Slot”

  1. Jeg savler og kunne i den grad tænke mig sådan et ophold, og jeg ved også med hvem 😉 Tak for du delte, og godt det levede op til dine forventninger.

Tak for din interesse :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.