Feggesundfærgen sejler om natten

…. og det var mit held, da jeg forleden var på besøg på Mors.

Jeg HAVDE set skiltet…… “Vildsundbroen er lukket mellem kl. 23:00 og kl. 05:00”
Jeg HAVDE skrevet mig bag øret, at jeg skulle huske at sætte min tlf. til at advare mig kl. 22:30 så jeg kunne nå at komme over på den rigtige side (Thy) inden det var for sent.
Jeg glemte det bare…..

Da jeg så skulle til at vende næsen hjemover ved 23-tiden, bredte panikken sig. For pokker da… jeg skulle jo op og på job næste morgen!
Jeg så i ånden at jeg skulle over Aggersundbroen ved Løgstør og det var da en omvej der ville noget. Alternativt måtte jeg overnatte.

Heldigvis har kommunen ekstraordinært indsat Feggesundfærgen i den periode Vildsundbroen er lukket – læs mere lige HER

2 meninger om “Feggesundfærgen sejler om natten”

  1. Jeg kan ikke påstå, jeg har det store behov for hverken det ene eller det andet. Til gengæld, vil jeg gerne rose dig for foto, som er fantastisk flot og spørge, med hvad og hvordan?

    God søndag til dig.

  2. Hej Deborah. Billedet er taget en mørk, iskold vinteraften for et snart 4 år siden på vej hjem fra fotoklub. Fjorden var helt spejlblank, ikke en vind rørte denne fuldmånenat. Jeg har brugt stativ med min 50mm. Når jeg kigger nærmere efter har jeg brugt blænde 3,2 ISO 100. Havde det været i dag ville jeg nok have valgt blænde 9 og skruet op for ISO. Men hvad pokker – resultatet blev da ok – selv om jeg gerne ville have haft månen mindre “flydende”, hvis du forstår 🙂

Tak for din interesse :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.