Den ene knak, den anden sprak

Foto, foto og foto er det blevet til i det nye år. Men ak og ve, lynlåsen på min kedeldragt sprækkede, og det er ikke pga. af for megen julemad, skulle jeg lige hilse og sige. Spændet på fototasken knækkede, måske fordi den ikke kan klare minus 12 º som vi har haft på disse kanter siden nytårsaften. Jeg håber sandelig ikke at disse tildragelser skal være retningsgivende for, hvordan 2010 skal spænde af.

>Lidt fra fotoarkivet

>

Nr. 1 Nyhavn – 07.09.2007
Herligt typisk dansk turistmotiv, som jeg ikke er den eneste i verden der har fotograferet.

Nr. 2 Stenbjerg – 10.02.2007
Dette billede hænger såmænd hjemme på køkkenvæggen i 60 * 90 cm.

Nr. 3 Mors – 08.02.2009
Som nybagt medlem af gruppen “For Alle Os Der Elsker Mors” på Facebook, synes jeg at jeg måtte vise dette herlige billede. Det er taget på strandengen syd for Feggeklit på Mors.