Hjertestarter

Ofte lander helikopteren på marken lige bag vores have. Nu har hjerteforeningen besluttet at installere en hjertestarter på vores vej; Bygmarken. Men det var et krav at det skulle være et sted med lige nummer.

Altid har det heddet sig, at vi fattige bor på de ulige numre mens de rige bor på de lige numre. Min nabo i nummer 1 ville gerne have haft hjertestarteren på nr. 1. Hun døjer nemlig selv med hjerteproblemer. Men nej. Det blev nr. 34 der fik den.

MyHeritage

De dukker op alle vegne, så jeg skulle lige ind og snuse til hvad det er for noget. Stop! Gør det ikke. Nej! Lad være. Du kommer aldrig ud af det igen. Det lykkedes mig at slette alt jeg havde lagt ind, men allersidste ‘Record’ kunne ikke slettes. Nu har jeg pr mail bedt dem slette min konto, for sikke priser de har. Det er jo kun for de rige. Og derfor ikke noget for mig. Curiosity killed the cat.

En stjerne mere på himlen

I dag blev min fætter Peter Sand Mortensen begravet. Han var en stor personlighed og har gennem et livslangt forløb stået på ‘den bette mands’ side i fagbevægelsen. Han har haft utallige forhandlinger med arbejdsgivere og med sit stilfærdige væsen er det lykkedes ham at hente mange fordelagtige forlig hjem til arbejderklassen. Æret være hans minde.

PARKPARK

Opdatering: nej det gik squtte at afinstallere app’en. Nu kørte han endelig ud, men det kostede mig 420 kr.

Jeg hentede app’en PARKPARK da jeg skulle parkere i Aalborg. Desværre har jeg fået indtastet forkert reg. nummer på bilen. Jeg fik således en advisering om at min bil nu havde påbegyndt en parkering i Århus Lufthavn. Jeg ringer straks til PARKPARK som ikke kan stoppe den igangværende parkering, fordi det er kamerastyret. Altså hænger jeg på den parkering. Jeg håber squ ikke at han skal på 1 måneds ferie.

Jeg kan ikke slå automatisk optankning fra, stoppe parkeringen eller slette mine betalingskort så længe der er en igangværende parkering aktiv.

Men da der var gået 8 1/2 time slettede jeg app’en, så er han nok nødt til at betale med dankort for at komme forbi ud-kameraet, det er da et forsøg værd.