Macro

føjda…. for en flue jeg fik på censoren igår. Fotoklubben holdt kursus i macrofotografering. Det var lærerigt, og selv om jeg havde forsøgt at sætte mig lidt ind i tingene på forhånd, fik jeg alligevel sat en del på plads, som jeg ikke havde helt styr på. Her er så min første af slagsen; noget af det mest uhyrlige jeg længe har set.

Mandeltræ

For første gang siden jeg anskaffede dette mandeltræ, blomstrer det.
Sidste år havde vi en gang havgus, der fuldstændig brændte det af, og det kom ikke til sig selv resten af sommeren. Forrige år ligeså. Jeg glæder mig derfor over disse smukke sarte blomster der er puffet op.

.

En and

Ja jeg skal ikke kloges i hvilken slags and der her er tale om (en moskusand måske). På trods af den rodebunke af en fjerdragt den har, stillede den sig an, som var den dronnigen af Saba med en enorm selvtillid og udstråling.

Cactus

Jeg er blevet bedt om at stille med en ønskeseddel til min fødselsdag. Jeg synes jo næsten jeg har alt hvad hjertet kan begære, men på fotosiden vil der til evig tid være noget jeg ønsker mig. Bl. a. en “cactus”, altså ikke en af dem der stikker og skal i potte, men sådan en fætter som vist på billedet.
Med den kan man fjernudløse blitzen, som man stiller et stykke fra kameraet så man kan få sidelys, derved slipper man for at fyre blitzen af lige op i hovedet på folk. Set hos Kamerahuset.dk