mar 282010
 

Oh, jeg elsker denne skønne forårstid.

Alle ure i huset er stillet 1 time frem, også på kameraet. 

Så er der 3 arbejdsdage tilbage med udsigt til påskefri og efterfølgende ferie; ialt 11 sammenhængende feriedage – hvilken luxus. Friheden skal bruges på familiebesøg i København og på Stevns med efterfølgende foto- fisketur til Sydsverige, Löderup nærmere betegnet. Et stenkast fra stranden. 

Måske kan det også blive til en smuttur til solskinsøen Bornholm, som jeg ikke har besøgt siden jeg i min pure ungdom havde sommerferiejob på hotel “Bobakken” i Sandkaas ved Tejn. Der var jeg heldig at få et rotations-job, altså på den led, at jeg havde 2 dage som stuepige, 2 dage i serveringen, 2 dage i køkkenet og 1 dag i opvasken efterfulgt af 1 fridag. Det var den oprindelige plan, lige indtil jeg havde haft min første dag i køkkenet. 

Det kunne hotel-fatter godt se ikke duttede. Så det blev ændret til, at jeg fik 0 køkkendage og 3 dage i opvasken i stedet for.
Akkeja, man kan jo ikke være god til det hele!  😕

  18 Responses to “Sommertid”

  1. Kære Minna,

    Jeg har netop med stor interesse læst dit indlæg om Bobakken. Mine bedsteforældre
    købte Bobakken engang i 30’erne og jeg har boet dér hver sommer siden jeg blev født
    i 1943. De solgte Bobakken sidst i 50’erne til nogle nordmænd (et ægtepar), da de begge var oppe i årene.
    Min skønneste tid har jeg oplevet dér og har masser af photos af Bobakken, hvor man rigtig kan se, hvor skønt, der var. Et eventyrslot var det dengang.
    Det er det desværre ikke mere. Jeg tog mod til mig i 2007 og besøgte stedet.
    Jeg kunne ikke genkende det. Totalt ødelagt. Jeg har fået at vide, at det var
    Nordmændene, der ødelagde det.
    For 2 år siden cyklede min mand og jeg til Bornholm og forbi Sandkås, og jeg var
    inde og hilse på den nuværende ejer. Han fortalte, at den norske dame nu er enke.
    Han sælger tilbygningerne som lejligheder og har ansøgt om at rive pension/hotellet
    ned men mente ikke, at han ville få¨lov.
    Fortæl mig, hvornår du var dér, og hvad du kan huske fra den tid. Tak.

    mvh
    Jytte Arp

  2. Hej Jytte – velkommen her 😀
    Nej hvor pudsigt, jeg tror faktisk det var et norsk ægtepar der havde det, da jeg var der. Jeg skal lige tjekke mit fotoalbum for at se om jeg det kan få minderne frem, så kontakter jeg dig. 😀

  3. Hej :-)

    faldt lige over kommentaren omkring Bobakken. Jeg har boet i Tejn siden en liden horra, og kan kun huske Bobakken som et smukt sted. Det var ikke det norske par – hr og fru Gundersen der ødelagde det, men krisen der kom, så og sejrede over hele øen! hvem husker ikke filmen Bornholms stemme!
    Se på alle de fine gamle hoteller og huse spredt over øen der ligger i en skygge af fordums storhed og ynde!

  4. Tejnahorra – velkommen her :-)
    Dejligt at du giver dit besyv med. Tak for det.

  5. pension Bobakken! – hvor var det dog dejligt at læse lidt om Bobakken! – var som stor dreng med skolen derovre i 1960 og havde en fatastisk ferie med mange minder derfra, men har desværre kun få billeder fra selve stedet.
    Efter jeg er gået på pension var jeg i 2012 igen i Sandkås for at finde minder fra den grønne ungdom og fandt godt nok hovedbygningen, der nu var blevet gul, men alt andet var jævnet med jorden og væk for altid, det var lidt trist at se.
    Jeg husker stedet, som en skøn lille oase med den store hvide hovedbygningen beliggende oppe ad skråningen, en lav bygning med værelser og en lille Krølle Bølle kiosk ud til vejen.
    mvh
    Hans

  6. Davs Hans og velkommen til :-)

    Tiderne skifter og man kan blive helt nostalgisk når man mindes de gode gamle dage. Desværre nåede vi ikke til Bornholm da vi var på turen til Sverige, men for pokker det kunne være sjovt at tage til solskinsøen og se de gamle steder.

  7. Kære Minna
    Du har ret, man bliver helt nostalgisk, når man søger i fortiden og da jeg vandrede rundt omkring det, der engang var pension Bobakken og prøvede inde i hovedet, at genskabe det, jeg huskede fra skoleturen i 1960, blev jeg både “høj” og vemodig, fordi tiden havde visket alt det ud, hvorfra mine første minder blev skabt fra den periode af mit liv, hvor barndommen så småt begyndte at gå over i ungdommen.
    Nede på stranden foran Bobakken oplevede jeg om aftenen d. 26 aug.1960 mit allerførste første kys, som jeg dengang fik af den sødeste pige i klassen og denne lykke varede i hele to dage indtil hjemturen fra Sandkås d. 28 aug.
    Og her i august 2012, da jeg igen stod foran hovedbygningen af det, der engang var pension Bobakken var der så gået 52 år, siden de glade august dage dengang.
    Jeg tilbragte det meste af en time i området og fra en altan på et nybygget hotel/lejlighedskompleks helt op ad den gamle hovedbygning, blev jeg ivrigt betragtet af en mand, der må have tænkt de særeste ting om mig, der hele tiden gik rundt og kiggede, tog billeder, sad nede på stranden og vandrede så rundt igen.
    Det er ikke til helt at forklare, hvordan jeg havde det, men det var stort.
    Minna, jeg må spørge dig om, hvornår du havde det sommerjob på Bobakken og om du har billeder af området omkring hotellet fra den periode.
    Og så vil jeg bare opfordre dig til selv at tage derover til solskinsøen og opleve de minder, der trods alt er tilbage fra en svunden tid i vores liv.
    Jeg selv fortrød ikke, at jeg vendte tilbage, selvom det godt kan være lidt vemodigt at grave minder frem.
    Tak for din lille small-talk side, jeg er rigtig glad for, at jeg opdagede den.
    med venlig hilsen
    Hans

  8. Hej!
    Det var en kort, men en dejlig sommertid, som jeg sammen med en veninde Rigmor tilbragte på hotel Bobakken i, jeg tror, at det var sommeren 1967. Vi arbejdede der , som stuepiger hos dengang hotelejer Gundersen og frue. Jeg husker en sjov oplevelse, hvor fru Gundersen lavede en ret, som hun kaldte “Pekingænder”. Det var svinekød med rosiner i. Jeg serverede det for en tysk gæst, som meget vredt sagde : Nicht die fleiche mit rosinen. Vi boede, som stuepiger i nogle små huse bag hotellet. Efter vores sommerjob på hotellet, holdt vi vist ferie i august og boede i telt og cyklede rundt på Bornholm. Desværre mistede vi med årene kontakten til de bekendte, som vi mødte på Bornholm. Jeg har nogle billeder liggende fra denne sommer. Vh Birgit

  9. Hej! Som Hans skriver, så har jeg også mange dejlige minder fra Bornholm. Der var så skønt. Vi gik mange ture ved klipperne og mødte mange lokale mennesker på hotellet og udenfor, når vi cyklede rundt. Er der nogen som ved, om fru Gundersen stadig er bosat på øen ? Så vidt jeg husker, så havde familien 2 små piger, da vi havde sommer job på hotellet.
    Hilsen Birgit

  10. Velkommen til dig Birgit Holmegaard Andersen.

    Tak for at du ville give dit besyv med. Nu du fortæller det om Gundersen med frue, husker jeg at det faktisk også var dem jeg var ansat under, ligesom jeg også boede i en af de 3 små “grisehuse” bagved hotellet. Jeg havde sommerferiejob der i sommeren 1972. I tidligere indlæg efterlyser Hans Borregaard fotos. Jeg kan desværre ikke finde mine, men hvis du har nogen Birgit så må du gerne sende dem til mig, jeg vil så forsøge at lægge dem på her. 😀

  11. Hej Minna!

    Det var i 1966 eller 1967, at jeg var stuepige sammen med min veninde på hotel Bobakken. Jeg fandt nogle breve på loftet i går.Vil prøve at lede efter nogle billeder. Hvis jeg finder nogen, så skal jeg nok sende dem til dig. Det var sjovt,at du har oprettet sådan en blog og har været på hotel Bobakken. Rigmor og jeg har snakket om,at det kunne være sjovt at vide, hvad der var blevet af hotellet. Hilsen Birgit

  12. Hej Minna
    Jeg fandt nogle gamle billeder fra vores tur med skolen til pension Bobakken i august 1960.
    Da jeg havde skrevet mailen og tilføjet billederne, ja så havde jeg jo ingen mail adresse at sende den til.
    Jeg ved jo heller ikke om det er noget du er interesseret i, der er også billeder af Bobakken anno 2012, nu kan du se, hvad du vil ellers må du gerne lige sende din mail.
    Godt Nytår.
    Med venlig hilsen
    Hans Borregaard habo@ishoejby.dk

  13. Hej Hans

    Jeg har sendt dig en mail og glæder mig til at se dine billeder – er det okay at lægge dem på her?

  14. Sjov at læse denne streng.
    Jeg er yngste datter af Hanne og Birger Gundersen.
    Hotellet blev solgt en gang i 80 rene. Far døende i 90′ men min mor lever stadig og bor i Allinge.
    I lang til efter salget undgik jeg ofte at køre forbi Hotellet, da det stille og roligt faldt fra hinanden. Eller også ved det fordi der var for mange følelser tilknyttet.
    Husker at jeg altid så frem til der kom personale til sommerperioden.
    Husker en Birgit lang slank pige der eeeelskede at sole, gad vide om det er samme Birgit H Andersen.

  15. Hej Karina – velkommen her :-)
    Tak for din kommentar. Jeg synes det er sjovt at den lille tråd jeg startede for 5 år siden kan blive ved med at trække kommentarer – det er vel nok dejligt :-)

  16. Jeg var stuepige -og servitrice i sommeren1981 på Hotel-Pension Bobakken. Det var en skøn tid og blev så godt behandlet af Birger og Hanne Gundersen. Jeg husker dig tydeligt Karina, du var en frisk pige og husker at du engang kom op til mit værelse og spurgte om jeg ville med ud. Bornholm og tiden der på Bobakken står for mig som noget helt særligt. Jeg besøgteHanne og Birger de gange jeg kom til Bornholm efterfølgende. Siden har jeg besøgt Hanne, nu er det flere år siden jeg har været der, men det glæder mig at høre at hun stadig lever. Venlig hilsen Ane .

  17. Hej Ane, husker dig tydeligt.
    Hanne har stadig billede af dig fra den sommer 1990 du kom forbi, og hvor Birger stadig levede. Han døde samme sommer. ??
    Tak til tejnehôrran for at lige komme med supplerende oplysninger. ??
    Vi er nogle der har følelser i klemme, så det er hårdt når der bliver talt negativt om ens forældre.
    Kh Karina alias “Pjuske”

  18. Jeg har også arbejdet på Bobakken, og jeg mindes tiden som den måtte have været før slaveriets ophør !

Tak for din interesse :-)