Sidst vi så David, så vi ham ikke. Det er lidt kryptisk, men sidst vi “så” ham lå han inde i mors mave. Derfor glædede vi os rigtig meget til at skulle hilse på ham for første gang. Og som tiden dog løber; nu er han godt et år, kan gå og har sin helt egen personlighed. Selv om han har mors lyse hår og blå øjne fornægter farens gener sig ikke; charme og temperament er uden tvivl beck-poulsensk:
.
Ribe domkirke alternativ vinkel:
.
Smukke Ilona:
