Da vi i sommers skulle rejse hjem fra Venedig via Københavns Lufthavn, kunne vi ikke få lov at gå igennem fra udenrigs til indenrigs, fordi vores bagage var booket ud i København, selv om vi skulle videre til Aalborg. Vi kunne selvfølgelig have valgt at tage Lufthavnsbussen, men vi trængte til at røre os efter en uge på krydstogt med 5 retters gourmet hver aften. Vi gik udenom (i pisseregnvejr iøvrigt) og måtte igennem security endnu engang. Tømme lommer, af med sko, jakke og bælte, PC, iPhone, iPad, Kamera…. hele moletjavsen måtte op på båndet til gennemlysning for våben, narko, barberblade, tandpasta, sprængfarlige væsker og hvad pokker de nu ellers tror vi, som ganske almindelige fredelige turister smugler med over “grænsen.”
3 mand stærk, heraf 1 stk. særdeles fotointeresseret security-medarbejder gennemrodede vore ejendele. Han kunne via x-ray-skærmen sætte navn på alle mine objektiver på nær Tokinaen og spurgte interesseret: “Nå, hvad går du så rundt og fotograferer?” hvortil jeg svarede “Lufthavnen, hvis ellers jeg må”. Jeg havde nemlig glædet mig til at få lidt billeder med fra “hvalen” som bygningen mellem udenrigs og indenrigs bliver kaldt. Så kan det ellers være de alle 3 fik travlt. En hjalp med at pakke vore ting sammen, en anden ringede til kontroltårnet for at få at vide hvilken gate vi skulle med fra, den sidste viste vej til “hvalen”. Så var det bare at gå igang med at fotografere. 20 minutter havde jeg at løbe på.
Se; det kalder jeg service
Her et par stykker derfra:
