Stor dramatik

Til dagens Bingo faldt en asiatisk dame på trappen. Måske havde hun slået sig, men det virkede som om hun ventede på at en ambulance skulle komme og hente hende. Hun rejste sig ikke selv om mindst 4 MSC-folk og lige så mange passagerer stod omkring hende. .Én hentede en ispose, en anden greb min tegneblok ud af min hånd til at vifte hende med. Jeg manglede 2 på alle 3 plader

Dagens gevinst var 300 USD.Der var 4 der havde bingo samtidig.

Kuling

Jeg satte mig til rette på dækket og selv om jeg troede jeg havde fundet mig et ret roligt spot, blæste det en stiv kuling fra vest. Mine akvarelting fløj om ørerne på mig. Også en anden passagers sko havnede i min drømmeseng

Det lykkedes med møje og besvær at færdiggøre dette Hawaii-akvarel

Smart dims

Når jeg tager mange foto og er afsted uden min bærbare, vil jeg ofte gerne have et enkelt eller 2 billeder fra kamera til telefon så jeg kan vise dem her på min site. Dertil har jeg anskaffet en dims; SD-kort til Lightning.

Selv om mit kamera indeholder både Wifi og GPS er denne dims meget lettere at bruge.