Bevæbnet

….med sneskovl, sneskrabere, gummistøvler, stiletter, drikkevarer, dyne, skruetrækker, vanter, elefanthue, kedeldragt, mit bedste fotoskud og mit bedste julehumør drog jeg afsted fredag sidst på eftermiddagen. Der var dømt julefrokost i fotoklubben og jeg skulle levere maden. Total snekaos var der, så jeg helgarderede.

Jeg havde planlagt at køre i varebilen, men den klarer ikke den mindste snefnug, så det blev Yarissen. Det var alt det varmekasserne kunne være der, men det lykkedes at få dem proppet ind på bagsædet og sat fast i sikkerhedsselerne mens det kolde måtte i bagagerummet.

Mine bekyrminger for om jeg kunne komme igennem snemasserne var grundløse. Da jeg kom 4 km hjemmefra var der flot kig til en skyfri himmel, ja jeg kunne såmænd se helt til Thisted.

Vi havde en hyggelig julefrokost. Maden var ikke noget at skrive hjem om.
Traditionel jule-sule. Du ved sild, fiskefilet, frikadeller, skinke, leverpostej m.m og ris a la mande som rosinen i pølseenden. Det er bestemt ikke min livret. Der var da også overskudsmad i læssevis til Nanna & King (kattenknurreme).

Et enkelt afbud p.g.a. sygdom: Peer du gik ikke glip af noget mht. maden.
En enkelt brandert: Jacob – den skulle vel bare spædes op?  😉 

Årets fotograf (Christian) blev hædret. Sidste års fotograf (Ulla) blev hædret og alt var fryd og gammen.

Jeg blev moppet for min hang til gadgets og for min blog, idet visse-somme ikke kan se, at den kan være interessant (hvad h*n iøvrigt har ret i, men der er jo ikke besøgstvang)

Jeg havde håbet at køre kortege med Amby hjemover – men wup, wup, væk var han. Åsvej var en udfordring, men jeg er en rutineret chauffør, ikke noget med at røre bremserne.

Det træ jeg torpederede håber jeg overlever 😀 Selv kom jeg helskindet hjem.

Her tænker du på “Bevæbnet”

  1. Så kom jeg på 🙂
    Og så med en brandert ? Så galt var det sgu heller ikke men det der hjemmebrænderi går da lige i hovedet 🙂

Tak for din interesse :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.