Terror

….findes ikke kun i det offentlige rum.

Jeg lagde ud i bedste stil med smukt dækket nytårsbord. Nystrøget dug, matchende lys og servietter. Det kongelige porcelæn fundet frem og glassene pudset og poleret.

Børn og svigerbørn var indbudt til nytårstaffel. Det var et sammenskudsgilde og maden var aldeles fortræffelig. Det ene hold kom med forretten det andet med desserten. Min bedre halvdel overgik på vanlig vis sig selv med en oksemørbrad der smeltede på tungen, en SÅÅ-CE der fik englene til at synge, mens jeg endnu engang var leveringsdygtig i verdens bedste waldorfsalat.

Alt var pænt og nydeligt……. lige indtil bomben sprang. Bordbomben! Eller rettere: Bordbomberne. Millioner og atter millioner af bitte små konfettidrys lagde sig som en dyne over hele matriklen, for selv om bombesprængningerne begræsede sig til køkken og stue blev “drysset” slæbt rundt i hele huset.

Til imødegåelse af den form for terror vil der fremover blive indført kropsvisitaiton ved fremtidige besøg.

Nu er der jo aldrig noget der er så skidt at det ikke er godt for noget, for under nattens “bomberydning” var det nødvendigt at komme ud i alle hjørner…. jeg gentager ALLE HJØRNER. Kl. 04:00 kunne jeg skimte gulvene og i morges fortsatte jeg så med min yndlingsbeskæftigelse, nemlig rengøring. Dog ikke sådan at forstå at min yndlingsbeskæftigelse er rengøring, men følgevirkningerne: et rent (gerne sterilt) hjem er noget jeg sætter stor pris på, så da jeg nu var igang, kunne jeg såmænd også lige gøre ovnen ren, vaske køkkenlågerne ned, skabet under vasken og pudse fliserne i køkkenet.

Godt Nytår!

2 meninger om “Terror”

  1. Tak i lige måde 😀
    Når og hvis du læser dette … du må jo være gået i brædderne af overanstrengelse. Kan man ikke få piller mod det 😉

Tak for din interesse :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.