En dag i det “Jyske”

I fotoklubregi gik turen i dag til Silkeborg. Nærmere bestemt Medborgerhuset, hvor den årlige fotokonkurrence “Jyske 2011” løb af stablen. Konkurrencen afholdes af SDF og i år var det Fotoklubben Focus der stod for arrangementet.

1286 fotos i 5 kategorier dystede om de ærefulde medaljer og dommerdiplomer. 

Som tidligere år var klubbens dygtigste fotograf at finde på vinderpodiet. I år blev det til 1 guld og 1 bronze i kategorien monochrome samt 3 dommerdiplomer. Det rakte til en samlet 2. plads.

I sagens natur vandt jeg ingenting  😀  jeg har nemlig ikke sendt noget ind! Men det skal være slut nu. Jeg har set hvilke fotos der kan udtages til deltagelse og selv om jeg ikke har Nude-Art-fotos, som var det helt store hit hos det mandlige dommerpanel, vil jeg tro at et par af mine skud måske vil kunne have en chance. 

Efter inspirerende gennemgang af de udtagede fotos og præmieoverrækkelse stod den på frokost i de dejlige lyse lokaler i medborgerhusets Café Bindslev, der i dagens anledning havde kreeret en “foto-menu”. Mums-lækkert!!

Herefter var der foredrag v/fotograf  Jørgen Brandt, København; om billedsyn og holdninger til det at “tage” eller “lave” et foto. Uden at sige noget ikke-pænt om hans fotoshows (lavet i Proshow), kan jeg afsløre at følgemusikken var ret fed.

Særdeles inspirerende at møde fotofolk fra hele Jylland og se de mange skønne fotos.

Tak for din interesse :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.