Mexicansk

Mexicansk madbrød med kommen og groft salt…… det fik jeg lige lyst til. Nu er jeg jo ikke en ørn i et køkken. Jeg er faktisk til daglig forment adgang i køkkenet til efter vi har spist, hvor jeg så får lov til at tage mig af oprydningen. Men da jeg i øjeblikket er alene hjemme, er der ingen restriktioner. Nu må det helst ikke være alt for kompliceret, så jeg har købt et færdiglavet mix, der blot skal tilsættes vand og olie. 

Ja, så meldte første problem sig: jeg er løbet tør for bagepapir

– og andet problem: hvis man kun bager 1/2 portion af opskriften, skal dejen så trække hæve i 1/2 så lang tid som der står på pakken? 

– og tredje problem: hvis man kun bager 1/2 portion af opskriften, skal den så kun have 1/2 tid i ovnen?

Bagepapiret lånte jeg hos genboen, mens jeg fik de 2 øvrige problemstillinger opklaret via sms og “tjat” – altså hvis andre end jeg skulle være i tvivl:

– dejen skal hæve lige så lang tid, som hvis det var en fuld portion.
– brødet skal bage til det er færdigt.

Spirea?

Til daglig fryd for mit øje er denne smukke…. æh….øh, busk? staude?. Jeg kalder den spirea, men ved i virkeligheden ikke noget om, hvad det er for en størrelse. Men selv om jeg hverken kender den danske eller latinske betegenelse, så er jeg utrolig glad for at have den i haven. Den dufter og står med smukke blomsterstande fra forsommeren til langt hen på efteråret, hvor den bliver klippet ned. Den har bambuslignende stængler og jo mere jeg graver omkring den og tager aflæggere, des større bliver den.

Engangsgardiner

Her på Mondo har vi dejligt lyse lokaler med vinduer hele vejen rundt. Det giver et flot lys, men især om morgenen kan det genere drengene i salgskontoret. Vi har derfor anskaffet engangs-FABER-gardiner. Fordele: skal aldrig vaskes, nemt at udskifte, man klipper bare et nyt stykke brunt indpakningspapir og smider det gamle væk, nem montering, ingen huller i væggene til ophængningsbeslag.

Rullet for                                                          Rullet fra

Det er ikke kun indenfor gardinmode Mondo er fremme i skoene.
Her specialimporterede italienske håndsyede sko. Skal simpelthen høres. En insisterende klik-klakkende lyd der til perfektion matcher den nonchalance drengene kommer slentrende med i deres klædelig joggingbukser (hørte du ironien):