Opgradering fra iOS3 til iOS4 på iPod gik nemt og smertefrit. Mine Apps kører. Jeg mente at kunne huske at jeg har slået automatisk synkronisering fra, men al musik og foto blev synkroniseret væk, fordi jeg i mellemtiden har haft formatteret alle mine pcér. Da jeg således nyinstallerede iTunes burde jeg have sagt mig selv, at det hele ville ryge sig en tur. Damn! …….men næste gang 😕 laver jeg ikke denne fejl.
Kategori: Suk!
Skrinlagte planer
Her i weekenden var der flere arrangementer jeg gerne ville have deltaget i. Jeg havde en plan om at besøge et vikingemarked i Roslev og på hjemvejen vende indenom Skarregaard Museum på Mors, hvor Søren Krag & Lars Dahl udstiller fuglefotos. Jeg har imidlertid været nødt til at skrinlægge planerne og kravle ned under dynen igen. Heldigvis er fotoudstillingen åbent indtil 15. august, så der skulle være en chance for at nå derover inden da.
Der er meget smukt på Voergaard Slot, som jeg sidste år besøgte med fotoklubben. Også der har de tradition for at afholde folkespil, så jeg glæder mig til at besøge Middelalderdage på Voergaard Slot 17. – 25. juli 2010.
Why?
….does my nose run, and my feet smell?
Indipsonibel
Jeg har fundet et sted med de rødeste valmuer. Vesterhavet ligger der jo altid, og har idag en dyb flaskegrøn farve. Min plan var at det skulle fotograferes, men jeg forregnede mig.
I stedet måtte jeg på hovedet i seng med panodiler og sugetabletter til halsen.
Op på mærkerne
Er der noget der kan få mig op på mærkerne, så er det klistermærker. Det er rent ud sagt et forbandet svineri at tilklistre alt med lim, som er næsten umuligt at få af. Gennem årene har jeg brugt utallige timer på at fjerne det svineri. Jeg nægter f.eks. pure at købe sko uden at ekspedienten fjerner klistermærkerne først. De kigger på mig som var jeg lavet af en grøn ost og fortæller, at de jo er nødt til at sætter priserne et eller andet sted. Men er der noget værre end at komme i et par sko, hvor strømperne hænger i?
Her i formiddag har jeg så købt 12 plast-drikkekrus til at have i bilen. De var natuligvis også klistret ind i det stads. Et lille klistermærke i bunden kunne vel have gjort det? Men nej – det hele skal overbegøres med lim. ØV. Nu har jeg sipmelthen smidt de 2 med klistermærker væk, for jeg vil ikke bruge min tid på det.
Det er en hel videnskab at få det skidt af. Sulfo, sprit, margarine, petroleum, salmiakspiritus, vand, glycerin, terpentin, knofedt er blot noget af det jeg har forsøgt mig med, men hvad der irriterer mig allermest, er at jeg skal bruge tid på det. Så kan man jo anføre, at jeg blot kan lade klistermærker blive sittende på, men jeg vil squ ikke have hverken drikkekrus, sko eller noget som helst andet for den sags skyld, med klistermærker på. NÅ.
G
G står for Gyldendal.
G.dk lancerer deres egen e-bogslæser. Cybook Opus hedder den.
Specifikationer
Vægt: 150g med batteri
Mål: 108x151x10mm
Display: E-ink, 600×800 pixels (200 dpi) monokrom 4-niveau gråtoner
Knapper: On / Off, Reset, 5-vejs navigation, Menu, Back, sidevisning frem / tilbage
Hukommelse: 1 GB hukommelse + plads til ekstra micro SD card
(max. 4 GB, samlet set ca. 5000 bøger)
Batteri: 1000mAh Lithium Polymer (8000 sidevendinger eller 2 ugers læsning)
Kompatibel med: PC / Apple
Format: ePub, PDF, HTML, JPG, GIF, PNG
Software: Adobe ePub / PDF Reader, Bookeen multi-format Reader
Operativsystem: Linux 2,6
.
Umiddelbart lyder det som et spændende tiltag, men trods det fancy navn, har den et kedeligt gammeldags design og iøvrigt en bestykning der var aktuelt i forrige ÅRTUSINDE, gråtoneskærm i 200dpi, dertil skyhøj pris (1.999,-) Ja, det er godtnok incl. keeeedelige bogpakker, så man ikke får blot en fornemmelse af, hvad selve læseren koster. Uden blusel falbyder de ALLE danske e-bogstitler p.t. 108 stk…..ja, du læste rigtigt et-hundrede-og-otte stk., som de godtnok løbende vil udbygge.
Hvor er farveskærm, online-download & -pay, hvor er WIFI eller 3G? Det er simpelthen ikke godt nok.
Vi skriver altså år 2010, G. En dødssejler efter min mening, så jeg fortsætter med at vente på at iPadén kommer til Danmark.
Sømandens våde grav
Idag er det moderne at få lavet tatoveringer. Nogle får dem for at skilte med deres individualisme, andre får dem af den stik modsatte årsag, nemlig for at vise deres tilhørsforhold til en gruppe.
I min verden (fiskermiljøet) er det kun mænd der får tatoveringer, og de får dem for at kunne identificeres, hvis de skulle gå hen og drukne, hvad der er stor risiko for. Det er et farligt erhverv.
Jeg mindes den stormfulde januarnat i 1975, hvor den polske trawler Brda forliste i yderhavnen og 10 mand satte livet til. Ambulancer kørte i pendulfart mellem Hanstholm og Thisted, mens en redningshelikopter fra Aalborg fik bjerget 17 mand. Man forsøgte at nå de nødstedte fra en kran, men når redningsfolkene fik fat på en hånd, mistede de grebet igen, fordi sømændene var indsmurt i olie fra en lækage i trawleren.
Den vedvarende hylen fra sirenerne vækkede omtrent hele byen og alle skulle ned og se, hvad der var på færde. Det lettede ikke just redningsarbejdet, og flere havde måske kunnet redde livet, hvis folk havde holdt sig hjemme i stedet for at gå i vejen.
På det tidspunkt arbejdede jeg på Havnecafeteriet, hvor vi de efterfølgende dage kunne følge med fra første parket, når ambulancefolk kom for at samle tarme op i spandevis og ligrester, der flød rundt omkring i havnen.
Det er vigtigt at kunne begrave de døde, og det må være en utrolig stor belastning for efterladte til søfolk, der aldrig bliver fundet. Jeg ved, at jeg ville kunne forestille mig de mest makabre ting, hvis jeg stod i den situation.
Det er de barske realiteter, når man har Vesterhavet som nabo.
I dag viste “Kræn Wester” sig dog fra sin mere blide side. Utrolig flot grøn farve, der skæmmes af det svineri af ophugsskibe, som Hanstholm Havn af økonomiske årsager lader ligge og flyde i naturen. Det kan vi altså ikke være bekendt. Shame on you.
