Papirnusseri

….det er hvad formiddagen er gået med.
Dynger af forsikringspapirer, lønsedler, kvitteringer….. Ikke en stump papir er der tilbage – alt er sat på plads i dato- og alfabetisk orden.

Men nu skal det være slut med at bruge tid på det. Jeg har simpelthen tilmeldt alt, hvad der overhovedet KAN tilmeldes e-boks.  Så er tilbage kun at ønske, at de sidste indberettere får sig snøvlet til at tilmelde sig ordningen, så jeg kan bruge tiden på noget kreativt i stedet for.

Jeg kan iøvrigt anbefale siden PensionsInfo, hvor jeg med et snuptag fik et samlet overblik over opsparingerne, uanset hvilket selskab de er oprettet i, privat eller offentlig. 

Ferie

Modsat de fleste andre, har jeg kun 5 ugers ferie. Den 6. uge de fleste har, findes bare ikke hos os. Selv om jeg lige har holdt 1 uges ferie i Sverige og derefter 1 uges arbejdsferie, så mangler jeg stadig at holde 1 uge fra sidste år. Det er den jeg holder nu. Kombineret med Kr. Himmelfartsdag og Pinse bliver det ialt 13 sammenhængende dage i denne omgang.
Hvilken luxus!

Boost!

Kr. 112.950,00 pr. liter! 

Til den pris er jeg glad for at jeg kun skal have 5 milliliter. Dyre dråber må man sige, men så skulle jeg efter sigende kunne leve næsten evigt, frisk som en havørn! Godt Yaris´sen ikke er ligeså dyr i drift som jeg 😉

Vigsø

Vi trodsede kulden Christian og jeg, for vi havde afsat eftermiddagen til foto. Der ligger 3 ophugs-skibe ved Roshage og dem skulle vi da lige kigge lidt nærmere på. Mens vi gik omkring for at finde “den rette vinkel”, kom Port-Security for at høre, hvad vi havde gang i. Men, nej – vi havde da ikke tænkt os at sjæle noget.


Efter en lille afstikker til Hamborg vendte vi næsen mod Vigsø, og det gik da også meget godt, lige indtil jeg kørte min bette Yaris ind i en sanddynge, hvor den sank i til armhulerne. Efter 1 forsøg på at få bilen derfra kunne vi godt se, at det klarede vi ikke uden hjælp. Vi besluttede derfor at lade bil være bil og gik ned på stranden for at forevige de tyske bunkers. Efter endt mission var vi så heldige, at en utrolig flink 4-hjuls-trækker-ejer kom forbi og trak Yaris´sen fri. Vi kunne indtage den medbragte kaffe og en lækker Toffee-Dream-kage med ro i sjælen. 
.
  
Vi havde ønsket os skyer, og det fik vi.