Julegave*venner ;-)

 

 

 Christian siger: Hej du, jeg ved hvad du skal have i julegave  

Minna siger: Hej min ven, fortæl fortæl

Christian siger: Et par handsker af mærket “Fivepoint”.De er elektrisk ledende, så du kan bruge dem til din ipod http://www.etreshop.com/catalogue/product/10/

Minna siger: ja – det må lige være GA-VÉN

 

Herover et uddrag af chat med min ven Christian. Det er nu morderlig pænt af ham, at han i år har bestemt sig for at give mig en julegave. Jeg mener, vi plejer jo ikke sådan at være på gave, og så er det jeg spørger jer derude:

Kan jeg være bekendt at tage imod en sådan gave? Selv om det er lidt snyd, at han har afsløret hvad jeg skal have, så går spændingen jo lissom af, ik?
Synes I at jeg skal give Christian en gave også? Jeg mener, det er da sødt af ham og jeg kan vel næsten ikke være bekendt ikke at give ham en gave også? Han skal jo købe hjem helt fra England af og alting.
Og hvad skal jeg dog finde på at give ham? Han ønsker sig et hangarskib og det er liiige i overkanten syns jeg.

 Se, det var mange spørgsmål, og hvis du har en holdning til det, er du velkommen til at give dit besyv med 😉

Favorit

Igen i år er denne min favorit-julesang 😀

Let love be Love [mp3_embed blog_plyrs=”1″ playlst=”http://www.minnamortensen.dk/MP3/llbl.mp3″ mp3_aligns=”left” aps=”no” colors=”#1F55B2″ nums=”5″ mp3wids=”73″ mp3highs=”30″ id=”1″ shuffle=”no” transparent=”yes” pop_mp3=”no”]

Bevæbnet

….med sneskovl, sneskrabere, gummistøvler, stiletter, drikkevarer, dyne, skruetrækker, vanter, elefanthue, kedeldragt, mit bedste fotoskud og mit bedste julehumør drog jeg afsted fredag sidst på eftermiddagen. Der var dømt julefrokost i fotoklubben og jeg skulle levere maden. Total snekaos var der, så jeg helgarderede.

Jeg havde planlagt at køre i varebilen, men den klarer ikke den mindste snefnug, så det blev Yarissen. Det var alt det varmekasserne kunne være der, men det lykkedes at få dem proppet ind på bagsædet og sat fast i sikkerhedsselerne mens det kolde måtte i bagagerummet.

Mine bekyrminger for om jeg kunne komme igennem snemasserne var grundløse. Da jeg kom 4 km hjemmefra var der flot kig til en skyfri himmel, ja jeg kunne såmænd se helt til Thisted.

Vi havde en hyggelig julefrokost. Maden var ikke noget at skrive hjem om.
Traditionel jule-sule. Du ved sild, fiskefilet, frikadeller, skinke, leverpostej m.m og ris a la mande som rosinen i pølseenden. Det er bestemt ikke min livret. Der var da også overskudsmad i læssevis til Nanna & King (kattenknurreme).

Et enkelt afbud p.g.a. sygdom: Peer du gik ikke glip af noget mht. maden.
En enkelt brandert: Jacob – den skulle vel bare spædes op?  😉 

Årets fotograf (Christian) blev hædret. Sidste års fotograf (Ulla) blev hædret og alt var fryd og gammen.

Jeg blev moppet for min hang til gadgets og for min blog, idet visse-somme ikke kan se, at den kan være interessant (hvad h*n iøvrigt har ret i, men der er jo ikke besøgstvang)

Jeg havde håbet at køre kortege med Amby hjemover – men wup, wup, væk var han. Åsvej var en udfordring, men jeg er en rutineret chauffør, ikke noget med at røre bremserne.

Det træ jeg torpederede håber jeg overlever 😀 Selv kom jeg helskindet hjem.

The winner takes it all

For et stykke tid siden var jeg til fyraftens-Gintberg-show på Thisted Handelsgymnasium. 
HY-LE-morsomt siger jeg bare!  SKAT og Beredskabsstyrelsen, der tilfældigvis sad i første parket, måtte lægge ryg til hans uhyrlig morsomme improvisationer.
Hele forsamlingen lå FLA-DE af grin.

Se, nu var det vel også, hvad jeg havde forventet, men bag showet lå det gammelkendte budskab: 
“Hvordan bliver man en vinder” 
Til at synliggøre det havde han optegnet de 5 olympiske ringe, med et stikord i hver ring:

  1. JA
    Omgiv dig med JA-sigere.
    Nej-sigere kvæler al initiativ og idé-rigdom 
  2. MÅL
    Sæt mål! Uden mål når man ingen vegne.
  3. MOD
    Kæmp for din idé! Man skal turde TURDE.
  4. TRODS
    Anti-Jantelov!  “Jeg skal squ vise dem” 
  5. ÆRGÆRRIGHED
    Udvis entusiasme! Man skal ville VILLE det.

Sådan skal den såmænd skæres!

Ebydae

Enya – en sand kunstner!
[mp3_embed blog_plyrs=”1″ playlst=”http://www.minnamortensen.dk/MP3/Ebydae.mp3″ mp3_aligns=”left” aps=”no” colors=”#1F55B2″ nums=”5″ mp3wids=”73″ mp3highs=”30″ id=”1″ shuffle=”no” transparent=”yes” pop_mp3=”no”]