Er der noget der kan få mig op på mærkerne, så er det klistermærker. Det er rent ud sagt et forbandet svineri at tilklistre alt med lim, som er næsten umuligt at få af. Gennem årene har jeg brugt utallige timer på at fjerne det svineri. Jeg nægter f.eks. pure at købe sko uden at ekspedienten fjerner klistermærkerne først. De kigger på mig som var jeg lavet af en grøn ost og fortæller, at de jo er nødt til at sætter priserne et eller andet sted. Men er der noget værre end at komme i et par sko, hvor strømperne hænger i?
Her i formiddag har jeg så købt 12 plast-drikkekrus til at have i bilen. De var natuligvis også klistret ind i det stads. Et lille klistermærke i bunden kunne vel have gjort det? Men nej – det hele skal overbegøres med lim. ØV. Nu har jeg sipmelthen smidt de 2 med klistermærker væk, for jeg vil ikke bruge min tid på det.
Det er en hel videnskab at få det skidt af. Sulfo, sprit, margarine, petroleum, salmiakspiritus, vand, glycerin, terpentin, knofedt er blot noget af det jeg har forsøgt mig med, men hvad der irriterer mig allermest, er at jeg skal bruge tid på det. Så kan man jo anføre, at jeg blot kan lade klistermærker blive sittende på, men jeg vil squ ikke have hverken drikkekrus, sko eller noget som helst andet for den sags skyld, med klistermærker på. NÅ.
