Rethymnon

Jeg undrer mig ofte over hvor meget religion betyder i andre lande. I Rethymnon der er Kreta´s 2. største by fandt vi ligefrem butikker, hvor man kunne købe “kirketing”. Madonnafigurer, vokslys, “guldlysestager”, engle – ting som jeg finder uskønne, for nu ikke at bruge ordet afskyelige..

Soon

Forberedelserne er endt og vi glæder os. For nu er det snart nu vi drager afsted til Kreta med børnebørnene. De ligger og sover sødt, for vi skal tidligt op.

Naboovervågning, blomstervanding og postkassetømning er aftalt. Kufferten pakket. Passene fornyet og fundet frem. iPod. Kortlæser. PC. Fotoudstyr efterset, kort formatteret, batterier opladet.

Svømmevinger er pakket, for sandt at sige, så kan jeg ikke svømme. Vandskrækken sidder endnu i kroppen fra da jeg engang drev langt, langt udenfor høfderne på en luftmadras. Derfor vil mit primære opholdssted på Kreta formodentligt være i børnepølen, hvor jeg kan bunde. 😉  

Guide-Online & SMS

Når vi rejser bestiller og betaler vi altid on-line. Billetterne printer vi selv og det er yderst sjældent vi har fat på rejse-personale i forbindelse med rejser.

Som så ofte før, skal vi denne gang rejse med Startour, og her er den besked der ramte mig på mail:

“Når du ankommer, vil du modtage en sms fra os. Derefter kan du
kontakte os på sms mellem kl. 8.00 og 20.00 hver dag”

  

Og hvor er det godt!!!

Samtidig har de lanceret Guide-Online, hvor man både før og under rejsen kan komme i kontakt med guiderne pr. mail og få afklaret eventuelle spørgsmål.

Med disse tiltag må de gerne skippe velkomstsmøderne for mig.

Mange mange roser herfra til Stig Elling og hans Team!

Ledningsjam

Det er ikke småting man sådan skal medbringe for at få elektronikken til at fungere. Netkabel, kortlæser, oplader til iPod, mobillos, kamera, videokamera. Batterier, strømstik, adapter. Sådan er det hver gang, og jeg har fundet ud af at det er bedre at samle al ledningsjam i en lille taske i stedet for at det ligger spredt rundt i hele kufferten.

Stativ

Mit Manfrotto fotostativ har været mig en tro følgesvend, og jeg ville have forsværget at jeg skulle på ferie uden, men denne gang har jeg valgt at lade stativet blive hjemme. I stedet har jeg besluttet at medbringe mit sammenklappelige letvægtsstativ (billedet herunder)

1 stk. snor i passende længde med en løkke i hver ende. Den ene løkke om foden den anden omkring kameraet. Stram godt til ved at løfte kameraet opad, så hentes der nemt 1-2 blændetrin.