Snyd Spamrobotten

I stedet for at indsætte en mailadresse på din site, har du mulighed for at skjule adressen så spamrobotter ikke kan opsnuse den.

Det kan eksempelvis se sådan ud:

Minna Mortensen

Når man holder musen over står der: “Send mig en mail” og når man klikker på den åbnes mailprogrammet.

Vil du se koden skal du klikke her, så kommer du ind i min EDB-sektion, hvor jeg har beskrevet fremgangsmåden. Held og lykke med det 🙂

Ledningsjam

Det er ikke småting man sådan skal medbringe for at få elektronikken til at fungere. Netkabel, kortlæser, oplader til iPod, mobillos, kamera, videokamera. Batterier, strømstik, adapter. Sådan er det hver gang, og jeg har fundet ud af at det er bedre at samle al ledningsjam i en lille taske i stedet for at det ligger spredt rundt i hele kufferten.

Stativ

Mit Manfrotto fotostativ har været mig en tro følgesvend, og jeg ville have forsværget at jeg skulle på ferie uden, men denne gang har jeg valgt at lade stativet blive hjemme. I stedet har jeg besluttet at medbringe mit sammenklappelige letvægtsstativ (billedet herunder)

1 stk. snor i passende længde med en løkke i hver ende. Den ene løkke om foden den anden omkring kameraet. Stram godt til ved at løfte kameraet opad, så hentes der nemt 1-2 blændetrin. 

Guldbryllup

Opfindsomheden er stor når der skal findes på. I stedet for at komme med et fladt gavekort med en flad pengeseddel indlagt til et guldbryllup, har min kreative genbo Hanne hittet på denne “lagkage”.

Man tager højre hånds venstre tommel og pegefinger…..
…….og så er det ellers noget med at finde 3 hvide håndklæder der rulles sammen, hvorpå der sættes “lys” i et passende antal i form af 50-kroner-sedler fastgjort til grill-pinde. Lagkagen sprøjtes med guldhjerter og sættes på et pænt fad fra genbrug. Pak hele herligheden ind i gennemsigtig gavepapir så man kan se vidunderet. Vupti – en gave der ligner en million er kreeret og vil pynte på ethvert gavebord.

Thanks for sharing this idea!