Den går bare ikke!

Jeg har været ivrig efter at vise mine Sveriges-billeder, så ivrig at jeg er gået på kompromis med kvaliteten. Og den går bare ikke, kan jeg konstatere. Derfor har jeg udskiftet mine tranebilleder. Se de nye her.

Jeg havde uploadet billeder, der var lavet på jpg-filer i lav opløsning, og derefter beskåret til 600 px som er bredden på min blog. 

Nu kan jeg da godt se at jeg får et helt andet resultat når billederne er lavet på raw-filer; godtnok også beskåret, men til 1200 px og derefter nedskaleret med 50%. Det er jo altid en balancegang; filernes størrelse contra kvalitet.

Ales Stenar

På en strandskrænt ved Kåseberga ligger Sveriges svar på Stone Henge, Ales Stenar. Der var en frisk brise ind fra havet og lærken slog sine triller højt, højt oppe. 59 sten er opstillet, men jeg skal ikke gøre et forsøg på at få alle stenene foreviget, og viser her kun et lille udpluk. Man mener at stenene er opstillet i vikingetiden omkring år 600 e.kr. og har været brugt som samlingssted. Der er dog også teorier fremme om, at det er en cenotaf, (en grav uden døde) en slags mindesmærke over omkomne fra skibsforlis. 1. skriftlige henvisning til stedet findes i år 1515.

Freden og lærkesangen blev overdøvet af nogle friske skolebørn der var på udflugt. Der blev snakket, klatret, løbet, leget, hvisket og tisket i et væk.

.

På afveje

Vi havde jo mødt denne ornitolog. Det er sådan en der står hele dagen og kigger gennem en kikkert og tæller fugle. Ham her talte “ejdere” – (edderfugle??) Der var i 10-tusindvis på træk. Det var ham der fortalte os, at der var trane-tam-tam i Yngsjø. Vældig flink var han, og han havde da også en fuglebog lige ved hånden, så han kunne vise os, hvordan en trane ser ud. (Ulla 😉 jeg havde skam læst på lektien).

Senere på dagen mødte vi hans tvilling, sådan så de i hvert fald ud. Der var bare lige den lille forskel, at ham her skældte os hæder og ære fra. Vi havde nemlig set et glente-par, og formastet os til at dreje ned ad en vej for at komme tættere på. En privat vej, viste det sig! Denne “tvilling” var storbonde og ret så howski-snowski. Han fortalte, at han ejede al jorden der strakte sig så langt øjet rakte. Mod nord, syd, øst og vest…..og han ville altså ikke finde sig i, at de dumme danskere (og iøvrigt også tyskere) var så frække at køre på hans vej, …..og “de som inte kan se tecken på att dette är en privat väg, bör inte köra!”

Anderledes morsom var episoden med ekspeditricen i Ystad der spurgte, om vi var Bornholmere eller danskere!!! 😀

Det var nu ikke fordi der var så mange svenskere i Sverige. De fleste vi mødte var danskere. Lystfiskere og fuglefotografer!

Ornitologen:

og hans bog med tegning af en “ejder” – (nr. 3 i række 2)Den private “Afvej”

100 edderfugle? har jeg talt blot på dette billede.